Hånden på hjertet! Når du ser på alt det skabte – universet, naturen, dyrene og mennesket, og når du ser de mange og utallige dyrearter, som lever under deres egne love, med hvert deres særpræg, og med hvert deres køn, og som befinder sig i et indbyrdes økologisk forhold til hinanden og til hele skabningen, kan det da ikke andet end være et bevis på, at der MÅ stå en almægtig Gud bag! ALT er bare FOR underfuldt skabt!

Her siger Bibelen, at mennesket er skabt i Guds billede… og her er det en sandhed og en erfaring for enhver, at kun mennesker er i stand til at kende ondt fra godt… de besidder noget, som dyrene ikke kender til, nemlig: ”en samvittighed”. Dyrene handler efter deres instinkt - også når de dræber, hvorimod vi mennesker i vores hjerter, mærker, hvordan samvittigheden plager os, når vi gør noget ondt. Denne egenskab finder man ikke hos dyr. Hvordan forklarer videnskaben ”samvittigheden”? Hvornår dannedes ”samvittigheden” i evolutionslæren?

Evolutionister siger at de ikke vil kendes ved Gud, fordi han ikke kan bevises - men det kan Han godt, hvis vi går ind på Hans betingelser. For Bibelen siger, at Gud skabte mennesket i sit billede og at Gud er Ånd.. Her opererer troen på et plan, som videnskaben ikke tager højde for: nemlig det åndelige plan! For Gud skabte mennesket med ånd – til forskel fra dyrene.

Dyr reagerer heller ikke ud fra etik, eller overvejer om noget er godt eller ondt. Dyr handler ud fra instinkter. Her siger Paulus:

”For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden — på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.” (Rom 2,14-16)

Guds lov er ikke blevet præsenteret for alle mennesket, men alligevel taler samvittigheden, fordi vi er skabt i Guds billede. Dvs. at her sker en overvejelse og en afvejning… i forhold til samvittigheden om godt og ondt. Selvom mennesker vælger ikke at følge deres samvittighed, og dermed forhærder sig, kommer vi ikke uden om at mennesket i den henseende er unikt skabt i forhold til dyrene.

Intet dyr gør sig sådanne overvejelser...

Jeg læste på et tidspunkt om en far, som af vanvare, kom til at køre sin søn ihjel, fordi han ikke havde set at han lille søn kravlede rundt i græsset, da han bakkede sin bil ud af garagen. Denne mand må leve med denne skyld på sin samvittighed resten af livet. Det ville et dyr aldrig gøre!

Hvis det kun handlede om arternes overlevelse, som videnskaben påstår - og hvis mennesket bevidst overhørte deres indre alarmklokke i forhold til samvittigheden, og ikke skulle stå til doms overfor en retfærdig Gud, hvorfor så ikke bare slå ihjel og tilrane sig andres gods? Nej, vel… her taler samvittigheden stærkt - for enhver, som ikke har forhærdet sig.

 

 

Bibelen siger: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” (1 Mos 1,1)

Utallige dyreformer har han skabt, såsom: elefanter, giraffer, kænguruer, dinosaurer, heste, løver, ugler, frøer og fisk, og katte og køer, alligatorer og antiloper, myrer, og bavianer, grævlinger, bjørne, bævere, bier, bøfler og sommerfugle, både som hun og han køn, som ALLE formerede sig efter sin egen art. Virkelig spektakulært!!

For ikke at tale om blomsterne og fuglene, og verdenshavene, og himlen, de fire årstider, æbler, appelsiner, ferskner, jordbær, nektariner, druer og spinat, og træer, luft, og mænd og mus…!!

Hvis ikke dette er bevis nok, hvad skal der så til? Hvorimod evolutionsteorien kun berører et lille bitte hjørne af alt det, som den forsøger at bevise. Men det ligger dem meget på sinde at kunne eliminere denne tanke. For hvad angår Intelligent Design: at der alternativt til evolutionstanken, findes en Skaber bag skaberværket - kan kun betyde en ting: at mennesket er nødt til at træffe et alt-eller-intet valg.

Her siger Bibelen:

”Det man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.” (Rom 1,19-20)