Mange mennesker er bekymrede for, at den globale opvarmning vil forårsage, at polar-isen vil smelte, hvilket igen vil føre til en stigning i det globale havniveau. Hvis en sådan stigning i havniveauet opstod langsomt, ville kystbefolkningen have tid til at tilpasse sig forandringen. Men mange er bekymrede over, at havniveauet kan komme til at stige så hurtigt, at det vil afstedkomme en humanitær katastrofe.
Selvom nogle videnskabsfolk hævder, at satellit- og tidevandsdata bekræfter et hastigt stigende havniveau, så er andre skeptiske. Faktisk har to australske forskere, Dr. Albert Parker og Dr. Clifford Ollier for nylig fremlagt en beskyldning om, at der er blevet manipuleret med havniveau-data fra det indiske igennem de sidste 140 år - men det formål at påvise en dramatisk stigning i havets overflade, selv om de faktiske data viste, at havniveauet var forblevet stabilt, det var endda snarere faldet (1,2,3).
Havbunden, som rundt omkring på kloden er præget af bjerge og bakker, menes at afspejle værdier for, hvor meget is der har været på jorden. Dette kaldes også oxygen-isotop-forholdet, betegnet med symbolet δ18O (delta-18-O). Høje værdier antages at angive istider, mens lave værdier menes at svare til de varmere perioder mellem istiderne. Når vand fryser til is, er der mindre af jordens samlede vand, der stadig er flydende. Da jordens samlede vandmasse, stort set, er konstant, vil en stigning i den globale ismængde føre til et fald i det globale gennemsnitlige havniveau, og omvendt vil mindre mængder af is føre til et højere havniveau. Derfor menes δ18O-værdierne at kunne angive tidligere tiders globale havniveauer, som angiveligt kan aflæses i havbundens sediment.
Bekymringer om stigninger i havniveauet er bla. blevet skabt af den metode, som mange forskere bruger til at fortolke sediment fra havbunden. De fleste videnskabsfolk bruger den astronomiske (eller Milankovitch’s) istids-teori. Denne teori fortæller os, at istiden var forårsaget af langsomme, gradvise forandringer i jordens kredsløbs- og rotationsbevægelser, som igen antages at have påvirket den måde, hvorpå jorden reagerer på sollyset. Derfor bruger videnskaben astronomiske beregninger af jordens rotation i tidligere tider til at fastsætte istider og havniveauer i den formodede forhistoriske tid. Disse variationer i jordens rotation og dermed påvirkning fra sollyset antages at have forårsaget istider, og derfor bliver disse tider tildelt δ18O-værdier.
Disse beregnede niveauer har ført til, at forskerne bekymrer sig om fremtidige katastrofale og globale oversvømmelser.
Oceanograf, Wolfgang Berger stillede dette spørgsmål:
Hvornår kan vi forvente at se en hastig stigning i havniveauet - ti gange højere end nutidsværdierne på nogle få millimeter om året?
Vi ved det ikke. Alt vi kan sige fra erfaringerne med de mange årtusinders istids-spor under havet er, at når smeltningen starter, så forårsager det yderligere smeltning i flere århundreder. Nedsmeltningen fortsætter, og den har nu for alvor taget fat: en god sammenligning er dilemmaet om troldkarlens lærling (4).
Hvad Berger kalder "erfaring" er bare en Milankovitch-fortolkning af havbundens sedimentdata. Men hvis Milankovitch-teorien er forkert, så er de aldre, der er tildelt havbundssedimenterne, helt fiktive, ligesom de beregnede stigninger i de tidligere tiders havniveauer også er fiktive!
På trods af populariteten er der mange problemer med den astronomiske istids-teori (5). Desuden har den seneste ICR-undersøgelse rejst alvorlig tvivl om et centralt argument for teorien, der præsenteres under titlen "The Ice Age Pacemaker" (6). Dette modsagte argument er så vigtigt for den astronomiske istids-teori, at ”Science” og ”Nature” begge, sidste år, har udgivet artikler, til minde om teoriens 40 års jubilæum (7,8).
Mere end et år senere har sekulære forskere endnu ikke reageret på denne nye forskning, som ICR har fremført. Selvfølgelig ville de nok hævde, at der er yderligere beviser for Milankovitch-teorien, så at den kan bekræftes, selv uden Pacemaker-teoriens gyldighed. Men hvis Pacemaker-teorien ikke er et afgørende argumentet for Milankovitch-teorien, hvorfor er teoriens tilhængere så tilbageholdende med ærligt at anerkende Pacemaker-teoriens problemer?
Eftersom argumentet for et hastigt stigende havniveau udledes fra havbundssedimenter, er det logisk set ugyldigt som et bevis for en sådan påstand. Hvis havniveauet stiger, kan beviset kun komme fra satellit- og tidevandsdata. I betragtning af historien om datamanipulation inden for dette område (9), herunder disse nyere påstande om data fra indiske oceaner, bør sådanne påstande undersøges grundigere, inden de accepteres som gyldige fakta.
References
- Parker, A. and C. D. Ollier. 2017. Is the Sea Level Stable at Aden, Yemen? Earth Systems and Environment. 1: 18. doi.org/10.1007/s41748-017-0020-z.
- Richard, K. ‘Adjustments’ to Create Spurious Sea Level Rise Have Now Infected the PSMSL Tide Gauge Data. Posted at notrickszone.com December 4, 2017, accessed December 12, 2017.
- Delingpole, J. 2017. Tidalgate: Climate Alarmists Caught Faking Sea Level Rise. Posted at breitbart.com on December 6, 2017, accessed December 12, 2017.
- Berger, W. H. 2012. Milankovitch Theory—Hits and Misses. Scripps Institution of Oceanography, University of California San Diego, La Jolla, California, 16. Emphasis added.
- Oard, M. J. 2007. Astronomical troubles for the astronomical hypothesis of ice ages. Journal of Creation. 21 (3): 19-23.
- Hebert, J. 2016. Revisiting an Iconic Argument for Milankovitch Climate Forcing: Should the "Pacemaker of the Ice Ages" Paper Be Retracted? Part 3. Answers Reserach Journal. 9:229-255.
- Hodell, D. A. 2016. The smoking gun of the ice ages. Science. 354 (6317): 1235-1236.
- Maslin, M. 2016. Forty years of linking orbits to ice ages. Nature. 540 (7632): 208-210.
- McIntyre, S. and R. McKitrick. 2005. Hockey sticks, principal components, and spurious significance. Geophysical Research Letters. 32, L03710.
*Dr. Jake Hebert is Research Associate at the Institute for Creation Research and earned his Ph.D. in physics from the University of Texas at Dallas.
Article posted on January 4, 2018.