En ny oversigt, som blev offentliggjort i tidsskriftet Expert Review of Proteomics, opsummerer 85 rapporter om organiske rester i fossiler (1). Nogle af rapporterne beskriver intakt væv som blodkar, indtørret, men intakt hud og bindevæv uden på eller inde i fossiler som fx dinosaurknogler. Andre rapporter beskriver intakte celler som røde blodlegemer og knogler. Andre rapporter i denne oversigt beskriver biokemikalier, der er specifikke for dyr (men ikke mikrober), herunder proteiner, kollagen, elastin, ovalbumin og keratin. Alle disse rapporter pegede på tre tendenser, der peger på, at der er brug for en omfattende revurdering af fossilernes anslåede alder.
Den første tendens er en mangfoldighed af organisk materiale blandt forskellige typer af fossiler. Siden 1960'erne har forskere rapporteret om, hvad der ser ud til at være originalt biologisk materiale i mange fossiler, der angiveligt er millioner af år gamle. Disse biologiske rester forekommer i dinosaurer, fugle, pattedyr, planter, krybdyr, padder, muslinger, insekter og andre leddyr, svampe og ormefossiler.
Den anden tendens involverer geografi. Forfatterne til undersøgelsen bemærkede omfanget af biomaterialer i fossiler, som stammer fra det meste af Jorden. Nogle forskere beskrev endda resultater deres resultater med fossiler fra vandet. Disse rester af fossiler stammer fra Nordamerika, Sydamerika, nogle få fra Afrika, Europa (herunder Belgien, Storbritannien og Spanien) og Asien (inkl. Indien og Kina). Indtil videre er det kun i Antarktis og Australien, at der ikke er fundet friske fossiler. Aminosyrer, der er fundet i et træstub-fossil, kan, teknisk set, tilføje Antarktis til listen (2). Australiens optagelse på listen kan bare være et spørgsmål om tid og om en forskningsindsats. Således viser denne anden tendens, at fossile biomaterialer stammer fra hele kloden, og bag en global effekt ligger der en global årsag.
Den tredje tendens, som forfatteren bemærkede, havde med geologi at gøre. I løbet af de sidste halvtreds år er der fundet i hundredvis af fossiler, der tilsyneladende indeholder oprindelige biomaterialer - og de er stammer fra de fleste af de ti ikoniske geologiske jordlag.
Forskerne rangerede et stort antal fund - nogle fra kridt, andre fra jura, trias, silur og kambrium. De mest overraskende proteinrester blev fundet i lag under det kambriske. Disse nederste lag siges at være langt ældre end 500 millioner år, men denne høje alder stemmer på ingen måde stemmer overens med den proteinkemiske levetid. Biomaterialer som proteiner forfalder altid over tid, og eksperterne må erkende, at selvom nogle af disse proteiner måske kan holde i nogle tusinde år, kan de under ingen omstændigheder vare i millioner af år.
Undersøgelsens forfattere måtte nødvendigvis indrømme, at der er en urealistisk og absurd forskel mellem de faktiske fossile fund - og den datering, der traditionelt er tilskrevet dem. Bevaring af biomateriale ser til ikke ud til at afhænge hverken af væsenstyper, kontinenter eller jordlag. Organiske rester kunne dukke op hvor som helst, hvor man finder fossiler. I sidste ende overlades læserne til at finde deres egne måder at forklare disse tre tendenser fra de 85 videnskabelige rapporter.
References
1. Thomas, B., and S. Taylor. Proteomes of the Past: The Pursuit of Proteins in Paleontology. Expert Review of Proteomics. Published online before print, December 12, 2019.
2. Pappas, S. 280-Million-Year-Old Fossil Forest Discovered in … Antarctica. LiveScience.
Posted on livescience.com November 15, 2017, accessed December 16, 2019.