En nyere forskningsartikel (1) har fået titlen "Galápagosøerne: Evolutionens Laboratorium". Den omhandler blandt andet nogle "unikke former for plante- og dyreliv". Øerne indeholder en række biota, som Galápagos’ gigantiske skildpadder, søløver, forskellige finkearter, svævende albatrosser, pingviner, marine leguaner og hundredvis af hjemmehørende planter. En bred vifte af unikke arter er normalt for miljøer over hele verden, men hvor er tegnene på en reel, vertikal udvikling - også kaldet makroevolution - som denne artikels titel henviser til?
Artiklen siger: Darwin så mange øer af forskellige størrelser, tæt på hinanden og geologisk set ”af nyere dato”. Disse øer var beboet af lige så ”unge” dyr og planter af forskellige arter. Darwin konkluderede, at livet på Galápagos ikke stemte overens med troen på kreationisme (1).
Men det har vist sig, at Darwins konklusion simpelthen var forkert, for livet på Galápagos stemmer langt bedre overens med den bibelske skabelsesberetning. Da Gud skabte dyr og planter "af alle slags" (fx 1 Mos 1,11-12), betød det en genetisk variation og en række indbyggede adaptive (foranderlige) mekanismer, for at de oprindelige skabninger og alle deres efterkommere skulle kunne udfylde forskellige nicher i økosystemer over hele verden (1 Mos 1,28).
Man behøver blot at se på de mange arter af bjørne: polarbjørne, sorte og brune bjørne. Der er mere end et dusin underarter af de sorte arter, alene - men de er alle bjørne af racen Ursus, og de er alle krydsninger. Bananfluer har altid været bananfluer, og roser har altid været roser. Naturen viser os en horisontal variation, og ikke en vertikal udvikling. Livet på Galápagos understøtter langt bedre den bibelske skabelsesberetning.
Artiklen fortsætter:
Grundlaget for Darwins berømte "Om arternes oprindelse", som blev udgivet i 1859, var allerede var blevet placeret foran ham, og han byggede videre på dette grundlag, som han mente indeholdt beviser for, som definitivt støttede evolutionen (1).
SE DETTE LINK
Ikke så meget som én eneste gang pegede han på oprindelsen af nogen art overhovedet, i sin bog, som han ironisk kaldte ”Arternes Oprindelse”. Han skrev en hel del om den variation, der blev fundet i visse typer af planter og dyr, som blev udvalgt - som fx den almindelige vilde klippedue, som er fundet omkring lader og bystatuer. Men han beskæftigede sig ikke med den vertikale udvikling, også almindeligvis kaldes makroevolution (2).
De berømte Galápagos-finker bliver sædvanligvis præsenteret som udstilling A for darwinistisk udvikling, men alle disse "nye arter" af finker er stadig finker, og de kan formere sig med hinanden. Dette er helt klart ikke et eksempel på en reel udvikling, men på den variation vi ser inden for arterne. Forskellige øer (for eksempel James Island, Albemarle og Chatham) i Galápagos har lidt forskellige skildpadder. Zoologer kan identificere øen, en skildpadde kommer fra ud fra formen på skjoldet. Igen er dette kun en variation af skildpadde-arterne - den form variation vi ser i hele skabelsen. Vi ser en horisontal variation, og ikke vertikal udvikling.
Til trods for at Galápagosøerne har et unikt plante- og dyreliv, sker der ingen reel udvikling. Måske kunne en bedre og mere videnskabelig titel i denne artikel være: "Galápagosøerne: Laboratoriet for skabelsens variationer".
