Du er den Gud, der gør undere, du viste folkene din styrke (sal 77,15)
Tre forskere fra Ben-Gurion Universitetet mener, at de har opdaget den videnskabelige forklaring bag den mirakuløse bibelske beretning om, at solen stod stille, mens Joshva var i kamp. Selvom deres løsning ikke umiddelbart synes at være mirakuløs, så er den et symbiotisk ægteskab inden for Bibelen og videnskaben.
Dr. Hezi Yitzchak, Dr. Daniel Weistaub og Dr. Uzi Avneer fra Ben Gurion Universitetet i Israels i Negev har for nyligt udgivet resultaterne af deres undersøgelse i Beit Mikra - et hebraisk-sproget tidsskrift for Bibelstudier.
I undersøgelsen slår de et slag for, at det mirakel at solen stod stille, mens Joshua bekæmpede fem hære - for at hjælpe gibeonitterne - faktisk kunne tilskrives naturlige årsager - nemlig en solformørkelse.
I kapitel ti i Joshuas Bog, gik israelitterne i krig mod fem Konger for at hjælpe gibeonitterne, som de havde indgået en pagt med. Mens Israel havde overtaget i kampen, sendte Gud sten fra himlen for at slå fjenden. Joshua bad om, at solen måtte stå stille for en tid, mens han fuldførte sejren. Og Gud svarede på hans bøn.
Da stod solen stille, og månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender. Det står i De Retskafnes Bog. Solen blev stående midt på himlen, og den tøvede næsten en hel dag med at gå ned (Josva 10,13).
Et stort problem for forskernes teori er, at Bibelen beskriver solen som stående stille på himlen i en længere periode. Deres forklaring om en solformørkelse er netop det modsatte: Solen forsvinder på et tidspunkt, hvor den normalt kan ses på himlen. Forskerne løser denne modsigelse ved hjælp den hebraiske etymologi (videnskab der bestemmer ordenes betydning).
I den hebraiske tekst bruges ordet דֹּם (Dom), om begivenheden i Joshvas Bog. Ordet betyder normalt at stå stille, og det anvendes kun i ét andet sted i Bibelen:
Vær stille (דּוֹם) for Herren, vent på ham … (Sal 37,7)
Forskerne konkluderede, at ordet דֹּם (Dom) faktisk også kan betyde at blive mørkt.
Selvom denne forklaring, ved første øjekast, kan synes usandsynlig, citerede rapporten flere klassiske jødiske kilder, der fastslår, at begivenheden i Josvas bog faktisk var en solformørkelse.
Det er bemærkelsesværdigt, at Rabbi Moses ben Maimon citeres fra sin bog The Guide to the Perplexed (Guide til den rådvilde). Han er almindeligvis kendt som Maimonides - en fremtrædende spansk Tora myndighed 12. århundrede. Rambam forstod beretningen i Joshvas bog som et synligt fænomen snarere end en forlængelse af tid baseret på et bibelvers om, at det blev gjort på en synlig måde.
Denne Rambam ræsonnerede, at dette var et tilfælde af stråler fra solen, som stod stille eller blev stoppet, som ved en solformørkelse.
Direktøren for Ohr Chadash, Rabbi Avraham Arieh Trugman: New Horizons in Jewish Experience (Nye Horisonter i jødisk erfaring) har accepteret resultaterne af undersøgelsen med sindsro. Rabbi Trugman citerede en legende, som er tilskrevet Rabbi Yisroel ben Eliezer - kendt som Baal Shem Tov (Mester af gode navn), der grundlagde den indflydelsesrige hasidiske bevægelse i det 18. århundrede.
Historien fortæller om en videnskabsmand, der henvendte sig til Baal Shem Tov, idet han mente, at han kunne forklare delingen af det Røde Hav på jødernes vej bort fra Ægypten. Han mente, at dette skete pga. en usædvanlig stor oversvømmelse af tidevand. Videnskabsmanden beskrev alle de astronomiske betingelser, som var nødvendige for at skabe et sådant tidevand. Selvom det faktisk er et yderst sjældent fænomen, mente han, at det var helt rimeligt, at man kunne forvente en sådan hændelse.
Denne Baal Shem Tov siges at have reageret ved at sige: "Hvilket mirakel - at i det øjeblik, da Israel havde brug for at krydse Det Røde Hav, var denne helt specielle sammensætning af stjerner til stede".