Det er som taget ud af science fiction. Det er nemlig blevet bevist, at vores smukke, flyvende sommerfugle er i stand til at afsløre kræft, ved hjælp af evnen til at se små variationer i det ultraviolette spektrum, som ikke er synligt for det menneskelige øje. Hvem ville have gættet?
Der er de seneste år blevet gjort mange utrolige opdagelser om disse smukke insekter – lige fra designet af deres vinger (1) til deres antenner (2) og deres genetik (3). Nu kan vi, til denne liste, tilføje, at sommerfugle besidder fantastiske visuelle egenskaber, som vi slet ikke havde forestillet os for 30 år siden.
Mennesker har et "grundlæggende" trikromatisk farve-syn – dvs. med 3 fotoreceptorer (rød, grøn og blå), og enhver farve, øjet opfatter, er en kombination mellem disse 3 farver. Sommerfuglens syn er imidlertid langt overlegent. Den har nemlig øjne med seks (eller flere) fotoreceptor-klasser med forskellige følsomheder for stråling (bølgelængde, energi og frekvens).
Især Papilio xuthus arten (en gul, asiatisk sommerfugl) har også receptorer for de violette og ultraviolette farver. Den ultraviolette farve er også farven på det ultraviolette lys. Yderligere har disse sommerfugle neon pigmenter, som gør det muligt for dem at omdanne ultraviolet lys til synligt lys, som derefter let kan opfanges af deres fotoreceptorer. Dette giver dem mulighed for at opfatte et langt bredere udvalg af farver og detaljer, som menneskers øjne ikke er i stand til at opfange (4).
Det kan ikke understreges nok, at omdannelsen af ultraviolet lys til synligt lys, som derefter er tilgængeligt for sommerfuglens fotoreceptorer, er en mekanisme, som ikke kan være opstået ved en tilfældighed. Det er simpelthen ikke en mulighed, at denne fantastiske evne har udviklet sig ved hjælp af mutationer og tilfældigheder (evolutionen) - det er denne evne alt for kompleks til.
Sommerfugle er ikke de eneste dyr med et fuldstændig utroligt øjendesign. Kolibrien har vist sig at være i stand til - ikke kun at opfange det ultraviolette - men også at kunne skelne flere forskellige nuancer af ultraviolet (5).
Medicinsk teknologi (f.eks. onkologi - studiet af kræft) efterligner sommerfuglens visuelle egenskaber. Inspireret af Papilio xuthus sommerfuglens fantastiske visuelle evne, har et team af forskere udviklet en billedsensor, der er i stand til at ”se” ind i det ultraviolette område, som ellers ikke er synligt for mennesker (4).
Der findes en række biomarkører i væv (såsom aminosyrer), som har en højere koncentration i kræftvæv end i det raske væv. Når man bruger ultraviolet lys, lyser disse markører op. Når forskere fra University of Illinois Urbana-Champaign, i denne sammenhæng, opsætter et kamera eller en billeddannende enhed, bruger de sommerfuglens øjendesign som forbillede.
Ud over det øgede antal fotoreceptorer har sommerfugle også en unik lagdelt struktur i deres fotoreceptorer. For at ”duplikere” denne ultraviolette sensor-mekanisme hos Papilio xuthus sommerfuglen har University of Illinois Urbana-Champaign teamet efterlignet processen ved at kombinere et tyndt lag af PNC (perovskite nanokrystaller), som er i stand til at opfange ultraviolet lys - sammen med en række af fotodioder (4).
Alt dette betyder, at videnskaben har taget udgangspunkt i Guds skaberværk, som de efterligner i forskningen. Da de evaluerede deres billedbehandlingsenhed på dets evne til at afsløre kræftrelaterede markører, fandt de, at den var i stand til at skelne mellem kræft og raske celler med en sikkerhed på 99 %.
Bioingeniør-professor, Shuming Nie og professor i computer- og elektroteknik, Viktor Gruev og deres forskerhold forestiller sig at denne ”sommerfugl-inspirerede” sensor kan bruges under kræft-operationer. En af de største udfordringer ved en sådan operation er at vide, hvor meget væv der skal fjernes, og her er det, at denne sensor kan ”være øjne” for kirurgen, så beslutningen bliver let (4).
For at drage en konklusion udtalte Viktor Gruev:
"Vi har hentet inspiration fra sommerfuglens synsegenskaber, som er i stand til at opfatte flere områder i det ultraviolette spektrum, og vi har designet et kamera, der bruger denne funktion" (4).
Kreationister vil til enhver tid påpege, at en sådan inspiration i sidste ende kommer fra "Gud, der skabte verden og alt, hvad den indeholder - han, som er himmelens og jordens Herre..." (6).
References
1. Tomkins, J. Butterfly Wing Design Repudiates Evolution. Creation Science Update. Posted on ICR.org February 18, 2021, accessed November 12, 2023.
2. Thomas, B. Monarch Butterfly Antenna: A Hi-tech Tiny Toolkit. Creation Science Update. Posted on ICR.org October 9, 2009, accessed November 12, 2023.
3. Thomas, B. Butterfly Mimicry Is Based on Elegant Genetic Switches. Creation Science Update. Posted on ICR.org March 18, 2010, accessed November 12, 2023.
4. Seeing the unseen: How butterflies can help scientists detect cancer. University of Illinois Grainger College of Engineering via Phys.org. Posted on phys.org November 3, 2023, accessed November 12, 2023.
5. Stoddard, M., H. Eyster, et al. 2020. Wild Hummingbirds Discriminate Nonspectral Colors. Proceedings of the National Academy of Sciences. 117 (26): 15112–15122.
6. Acts 17:24.
Stage image: Not the same butterfly mentioned in article.