I en nyere videnskabelig artikel, der blev offentliggjort i det højt profilerede tidsskrift PLOS ONE, blev der lavet tre separate referencer til det fantastiske design af den menneskelige hånd ... og med rette pegede de hen på Skaberen (1). Evolutionisterne blev rasende, og de startede en sådan tumult, at tidsskriftet blev trukket tilbage.
Evolutionære forskere hævder ofte, at de er objektive i deres arbejde som forskere og undervisere. De hævder også, at forskning i Skabelsen ikke er gyldig, fordi resultaterne ikke bliver offentliggjort i verdslige tidsskrifter. Men intet kunne være længere fra sandheden.
Virkeligheden er, at evolutionister sjældent er objektive i deres stræben efter sandheden, men i stedet misbruger de ofte deres magt som ”portvagter”, og de undertrykker det, der peger på en Skaber som kilde til design og kompleksitet i alle levende systemer. Denne ironiske selvmodsigelse er indlysende: Verdslige forskere censurerer forskning i Skabelsen, og derefter bliver disse Skabelsesforskere hånet for ikke at offentliggøre noget i de verdslige tidsskrifter.
Et grelt eksempel på dette verdensomspændende videnskabelige tyranni fremgår af den seneste akademiske dramatik, der trak mange overskrifter i pressen. Begivenhederne blev sat i gang af en PLOS ONE forsknings artikel, der forsøgte sig med en biomekanisk analyse af den menneskelige hånd. Formålet var at indhente oplysninger, der skulle hjælpe i produktionen af avancerede robotter.
Forfatterne af artiklen fremfører, at "den funktionsdygtige forbindelse mellem biomekanisk opbygning og koordination af hånden blev trukket ved etablering af en klar tilsvarende sammenhæng mellem bindevæv i menneskelige hånd og de koordinerede egenskaber til brug for de daglige gribeaktiviteter".
De konkluderer, at "den tydelige funktionelle forbindelse viser, at de biomekaniske karakteristika for bindevævets opbygning mellem muskler og led er det helt rigtige design fra Skaberens side - skabt til at udføre en lang række daglige opgaver på en hensigtsmæssig måde".
Undersøgelsens forfattere tilskriver også det fantastiske design og konstruktion af den menneskelige hånd til "Skaberen" flere andre steder i tidsskriftet.
I et forsøg på at dække over de kinesiske forfattere, blev det fremført, at brugen af "Skaber" i artiklen var en forkert oversættelse, som skulle være noget i retning af "Moder Natur". Men fakta er, at en af de fire forfattere arbejdede på et universitet i USA, og at de fremlagde afhandlingen på engelsk - den var ikke oversat – og at hovedforfatteren af afhandlingen ikke var kinesisk. Det er helt klart, at det var med fuldt overlæg, at de brugte ordet "Skaber".
Ikke desto mindre ville evolutionisterne ikke finde sig i dette. De bragte et enormt pres på tidsskriftet. Resultatet var, at tidsskriftet officielt blev dementeret (2). I deres forklaring på tilbagetrækningen, skriver tidsskriftets redaktør:
"Efter offentliggørelsen har nogle af læserne rejst bekymringer om sproget i artiklen, der henviser til en Skaber, og om det overordnede rationale (sammenfatning af principper og metoder vedr. videnskabelig undersøgelse) og resultaterne af undersøgelsen" og "som følge heraf mener PLOS ONE’s redaktører, at arbejdet ikke kan anses som pålideligt, og at denne publikation derfor trækkes tilbage". Utroligt nok skriver de yderligere: "Redaktionen undskylder over for læserne for et upassende sprog i artiklen og fejl under evalueringsprocessen".
Redaktionen sætter altså direkte lighedstegn mellem brugen af ordet "Skaber" og "et upassende sprog". De vurderer også artiklens konklusion om skabelse til "en fejl i evalueringsprocessen" på trods af, at de biomekaniske og statistiske data klart viser, at en indgriben fra en almægtig og guddommelig ophavsmand er den eneste logiske forklaring.
Fakta er, at ICR forsker og læge Randy Guliuzza bruger den menneskelige hånd som et fremragende eksempel på Skaberens genialitet (3).
Begivenhederne i dette seneste akademiske drama viser tydeligt, at de evolutionære dogmer dominerer inden for videnskaben i et totalt kontrollerende tyranni. Det ser ud til, at evolutionister føler sig krænket af de beviser, som ikke passer ind i deres flossede og snævre verdenssyn.
800 videnskabsfolk har underskrevet en liste imod darwinismen ... læs næste punkt for at se denne liste ...