Den allerførste tapejarid-pterosaur fra Storbritannien blev, for nylig, fundet på Isle of Wight ved Englands sydlige kyst. (1) Men denne opdagelse rejser også nogle spørgsmål, som forskerne har svært ved at forklare.
Tapejarider er uddøde flyvende krybdyr, der havde "en detaljeret blød kam på hovedet" og nogle andre anatomiske forskelle fra andre pterosaurer. (1) Et fossil, som er beskrevet i tidsskriftet ”Cretaceous Research”, blev fundet på den østlige side af øen i nærheden af byen Sandown i ”Lower Cretaceous Wessex Formation” - i klipper fra den tidlige kridttid. (1) Flere dinosaurer er også fundet i nærheden. (1) Megan Jacobs, fra University of Portsmouth, identificerede fossilet som et kæbestykke eller en tandkødsknogle fra en tapejarid. Forud for denne opdagelse er disse typer af pterosaurer, først og fremmest, blevet fundet i yngre klipper i Brasilien og Kina. (2)
Jacobs tilføjede: "Hele eksemplarer fra Brasilien og Kina viser, at de havde store kamme på hovedet, hvor toppen engang var dobbelt så stor som kraniet. Kammene blev sandsynligvis brugt til en seksuel opvisning, og de kan have været farverige". (2) David Martill, som var hovedforfatter til afhandlingen sagde: "Denne nye art er en tilføjelse til diversiteten af dinosaurer og andre forhistoriske krybdyr, som er fundet på øen, som nu er et af verdens vigtigste steder for dinosaurer fra kridttiden". (2)
Men fakta er, at disse pterosaurer er fundet over hele kloden, også i Europa, Asien og Sydamerika. Mange dyregrupper, inklusive dinosaurer, er fundet på alle kontinenterne - også Antarktis. (3) Opdagelsen af tapejarider i England og mange andre steder burde ikke komme bag forskerne.
Forskerne mener, at alle former for levende væsener er et resultat af en udvikling. Derfor udgør identiske fossiler, som er fundet på steder langt borte fra hinanden, et problem. Forskerne bliver nødt til at antage, at disse skabninger enten, helt tilfældigt, udviklede sig til nøjagtigt de samme dyr, som de gjorde andre steder på kloden - på trods af at de havde været helt adskilt fra hinanden.
Eller også må de antage, at dyrene, på en eller anden måde, rejste til andre kontinenter på præcist de rigtige tidspunkter – i forhold til den fossilering, som skete. Selvom Pterosaurer havde den fordel, at de kunne flyve, ville en tilfældig udvikling aldrig kunne frembringe en fuldstændig identisk art - i den anden ende af verden. Og alligevel er tilsvarende fossiler almindeligt forekommende mange steder i verden - også hvad angår dinosaurerne. (3)
Skabelsesforskere er klar over, at de forskellige dyr alle stammer fra de skabte arter, som Gud skabte i skabelsesugen. Pterosaurere af alle typer var en del af den oprindelige skabelse, som også inkluderer tapejariderne.
Denne opdagelse udvider tapejaridernes ”område”, men den skubber også deres placering i fossiloptegnelsen cirka 40 millioner år tilbage i den sekulære tidsberegning. (1) Dette skaber også et spørgsmål for forskerne: Hvorfor udviklede disse dyr sig ikke i løbet af de 40 millioner år, de angiveligt eksisterede? Hvorfor forblev de ens? For dette er almindeligt i fossilregistret. (4) Dyrene viser sig at være de samme i millioner af år - inden for den sekulære tidsramme. Men hvordan kan denne statiske tilstand forekomme, hvis alle ting angiveligt udvikler sig?
Forfatterne af afhandlingen har ingen anelse om oprindelsen af disse pterosaurere. Den viser simpelthen alle tapejarid-fossiler, der findes rundt om på kloden, men viser ingen stamfar til nogen af dem. (1) Det er som om de pludselig dukker ud af i klipperne – ”ud af den blå luft”. Tapejarider dukker op i fossilrækken i den tidlige kridttid, fuldt dannet, og de forbliver de samme, for så lige pludselig at forsvinde igen.
Skabelsesgeologer er klar over, at disse fossiler stammer fra den globale Syndflod. Den pludselige forekomst af fossiler af alle slags er en konsekvens af rækkefølgen af ”begravelser” i det stigende oversvømmelsesvand. Der er ingen uløselige spørgsmål eller mysterier, hvis den bibelske beretning om Skabelsen og Syndfloden tages til indtægt og ses som historiske begivenheder.
References 1. Martill, D. M. et al. 2020. First tapejarid pterosaur from the Wessex Formation (Wealden Group: Lower Cretaceous, Barremian) of the United Kingdom. Cretaceous Research. 113(104487).
2. BBC Staff. Isle of Wight pterosaur species fossil hailed as UK first. BBC News. Posted on bbc.com May 28, 2020, accessed June 3, 2020.
3. Clarey, T. 2015. Dinosaurs: Marvels of God’s Design. Green Forest, AR: Master Books.