I Første Mosebog kan vi læse, at ”Par for par kom de [dyrene] til Noa i arken, alle der havde livsånde” (1). Dinosauere var dyr, og deres fossile næsebor viser, at de havde åndedræt. Så hvis også to af enhver dinosaur-art gik ind i arken, hvorfor ser vi dem så ikke i live i dag?
Mange dyrearter uddøde efter syndfloden. Vi ved, at pattedyrlignende krybdyr kaldet synapider efterlod fossiler, hvorefter disse synapider døde ud. Bjørnehunde, morganucodoner i rotte-størrelse døde også, og det samme gjorde Leptictidium, der mindede meget om en lille, behåret tyrannosaur. Vi kan ikke kende detaljerne om deres udryddelse, men her er der tre centrale ledetråde, der giver et fingerpeg om, hvad der skete.
Vi finder den første ledetråd i fossiler. Her er der beviser, som tyder på, at disse dyr, ligesom dinosaurerne, foretrak vådområder (2). Syndfloden begravede dinosauer- og synapid-fossiler sammen med vandplanter, fisk og dyr - som fx skildpadder og krokodiller - i vådområder. Disse sumpelskende krokodiller, som kom ud af Arken, søgte sandsynligvis til vådområderne efter Syndfloden.
Vådområdernes historie giver os den anden ledetråd. Indtil i dag er ødelæggelsen af levesteder [for planter og dyr] den primære årsag til tab at den globale biologiske mangfoldighed i verden (3). Mange gamle søer og marsker er tørret ud, og det er de af to hovedårsager.
Først drænede folk sumpene. Tænk blot på Loire-dalen i det centrale Frankrig. I 1700-tallet havde lokalbefolkningen stabiliseret Loire-flodens bredder ved at plante træer (4). De drænede marskerne for at bygge gårde. Men de middelalderlige jagthytter viser, at landet engang var tilholdssted for værdsatte byttedyr. Men det var slut, da dyrene mistede deres hjem i vådområderne.
Der er nogle få slotte, som har bevaret billeder af dinosauere, som folk højst sandsynligt har jagtet. Et berømt vægtæppe ved Chateau de Blois viser en scene fra sumpen med en baby-maiasaura. Chateau de Chambord er dækket med udskæringer af en mulig Prosauropod som Plateosaurus. Det samme viser ældgamle engelske optegnelser over marsker, som engang havde enorme krybdyr. Ikke underligt, at monstrene forsvandt - for lokalbefolkningen havde for længst ladet gårdene skyde op på bekostning af vådområderne.
Billede:Det store krybdyr til venstre for dette vægtæppe fra Chateau de Blois ligner ikke noget kendt dyr, men dyret til højre ligner en maiasaura.
Der var også vådområder i Mellemøsten, som i dag er tørret ud, men af en helt anden årsag. Ved en nyere udgravning ved Azraq i Jordan fandt man næsehorn, løver, heste, elefanter, ænder og rester af mennesker i sediment fra istiden (5). Det er et område, som, i dag, hovedsageligt er ørken.
En anden undersøgelse viser krokodiller, som var strandet i isolerede søer i vore dages Sahara-ørken. De kunne ikke have krydset ørkenen for at komme dertil. Derfor må de være migreret i en våd fortid. Undersøgelsens forfatterne skrev: ”Udtørring kombineret med jagt førte til lokal udryddelse” (6). Alle disse strandede dyr kan kun være et resultat af regnen, som aftog, havene, som blev nedkølet, og isen fra istiden, som smeltede bort (7).
Den første ledetråd kommer fra fossiler. Den anden ledetråd hænger sammen med tab af vådområder. Den tredje og sidste ledetråd finder vi i Bibelen. I Jobs bog ser det ud til, at Gud beskriver en dinosaur, som kaldes Behemot. Efter Syndfloden holdt den til nær ved Jordanfloden. Dyret havde en hale som et træ og var så enormt, at ”Selv om strømmen bliver stærk, flygter den ikke hovedkulds, den bevarer roen, når Jordan bruser mod dens gab” (8).
Ligesom mange andre steder er Jordan River Valley for længst tørret ud - og derfor finder vi ingen lotus-træer og ”Behemotter" dèr. Så hvad skete der med dinosaurerne og andre skabninger fra vådområderne efter Syndfloden? De døde sandsynligvis, efterhånden som disse vådområder tørrede ud.
1. Genesis 7:14-15.
2. Thomas, B. 2019. Mongolia, Montana, and My Bible. Acts & Facts. 48 (5): 13.
3. Montoya, D. 2008. Habitat loss, dispersal, and the probability of extinction of tree species. Communicative & Integrative Biology. 1 (2): 146-147.
4. Décamps, H. et al. 1988. Historical influence of man on the riparian dynamics of a fluvial landscape. Landscape Ecology. 1 (3): 163-173.
5. Nowell, A. et al. 2016. Middle Pleistocene subsistence in the Azraq Oasis, Jordan: Protein residue and other proxies. Journal of Archaeological Science. 73: 36-44.
6. Brito, J. C. et al. 2011. Crocodiles in the Sahara Desert: An Update of Distribution, Habitats and Population Status for Conservation Planning in Mauritania. PLOS ONE. 6 (2): e14734.
7. Hebert, J. 2018. The Bible Best Explains the Ice Age. Acts & Facts. 47 (11): 10-13.
8. Job 40:23
