I den første udgave af On the Origin of Species, legede Charles Darwin med tanken om, at hvalen havde udviklet sig fra bjørnen: "I Nordamerika blev den sorte bjørn set af Hearne, hvor den svømmede rundt i timevis med munden vidt åben, og fangede insekter i vandet – på samme måde som hvalen ... Jeg ser ingen vanskelighed i, at en race af bjørne - ved naturlig udvælgelse – er blevet mere og mere havdyrsagtige i deres struktur og vaner, og har udviklet større og større munde, indtil en skabning lige så monstrøs som en hval tonede frem" (s. 567).
I dag mener de fleste evolutionister, at hvalen har udviklet sig enten fra en Mesonyx - et lille, behåret, firbenet pattedyr, som ligner en ulv – eller fra et lignende væsen kaldet en Sinonyx.
Hvalens evolutionære stamtræ viser iflg. Pacific Science Center i Seattle, at hele hvalfamilien udviklede sig fra et ulve-lignende dyr, og der findes en mytisk rekonstruktion af Mesonyx på British Museum of Natural History.
Overvej følgende udtalelse fra National Geographic Magazine:
"Hvalens udvikling til suveræn størrelse begyndte tilsyneladende for 60 millioner år siden, da behårede, firbenede pattedyr, i deres søgen efter mad eller et fristed, vovede sig ud i vandet. Som æoner (tidsaldre) gik, opstod der langsomt ændringer: bagbenene forsvandt, forbenene ændrede sig til svømmefødder, behåringen gav plads for et tykt, glat tæppe af spæk, næseborene blev flyttet til toppen af hovedet, halen udvidede sig til en hvalhale, og i det flydende vand blev kroppen enorm" (National Geographic, dec. 1976).
Til trods for dette evolutionære eventyr, bør enhver overveje, hvor mirakuløst det ville være for en ulv eller ethvert andet væsen at udvikle sig til de 13 familier og 79 arter af hvaler, lige fra marsvinene, som er ca. fire meter lange og til blåhvalen som måler 100 meter. Sidstnævnte vejer 360.000 pund, hvilket svarer til 2.500 mennesker eller 4.140 ulve! Dens tunge har størrelse og vægt som en afrikansk elefant; dens hjerte er på størrelse med en lille bil og pumper 2640 gallon af blod (Carl Werner, Evolution Grand Experiment, Vol. 1 s. 40). Blåhvalen er nødt til at spise op til en million kalorier om dagen, hvilket svarer til omkring 1.000 bananasplits.
Ja, evolutionister mener i ramme alvor at, blåhvalen udviklede sig fra et ulve-lignende jord dyr, og så har de endda den frækhed at kalde sig selv for "de rationelle mennesker".