Tilbage i 1800-tallet, opdrættede europæerne karper, indtil de havde frembragt en lille bestand uden skæl. Karper uden skæl er nemmere at rense i madlavning. I 1912 blev nogle af disse skæl-fri karper eksporteret fra Frankrig til Madagaskar, som ikke selv havde deres egne karper. Inden for et par årtier var nogle af disse karper undsluppet og havde slået sig ned i Madagaskars farvande.
Men i 1950'erne skete det bemærkelsesværdige, at nogle af disse karper på ny begyndte på at danne de skæl, som deres forfædre fuldstændigt havde mistet i deres ”fangenskab”. Forskere undrede sig over, hvordan disse fisk var i stand til at regenerere et angiveligt mistet træk. Nye genetiske analyseværktøjer skulle hjælpe med at finde et svar.
Franske og andre biologer har nyligt samlet 686 karper fra både dambrug og Madagaskars frie vande. De talte deres skæl og foretog genetiske tests, hvorefter de offentliggjorde deres overraskende resultat i Proceedings of the Royal Society B (1). Analysen viste, at de fleste af de vilde, skælbærende karper havde samme mutation, som andre ikke-skælbærende karper. Under ”fangenskab”, havde mutationen nemlig deaktiveret et enzym, der normalt kræves for at udvikle skæl.
På en eller anden måde var de skælfri karper ”kommet uden om” denne mutation, for de fik efterkommere med skæl. Men hvordan er dette gået til? Disse karper, som havde genvundet deres skæl, havde ikke ”afviklet” den mutation, som forhindrede udviklingen af skæl - de indeholdt den stadig. De gav stadig skæl videre til de efterfølgende generationer, selvom denne mutation burde forhindre dette.
Der ligger mere noget mere komplekst end blot ét enkelt gen til grund for karpers udvikling af skæl. Undersøgelsens biologer henviste til en tidligere rapport om rundorme - som et eksempel på, hvad der kan foregå inde i karper. Forfatterne skrev: "I stedet fungerede kompenserende mekanismer overvejende på alternative måder ved at involvere flere forskellige gener, hvilket satte gang i passende processer, der kunne opstå meget hurtigt” (1).
Det er et synligt og slående eksempel på, at evolutionær konvergens (dvs. et skællag på de vilde karper) kan forekomme ved andre metoder end en tilbagevendende mutation, og det tyder på, at en naturlig population er i stand til at tilpasse sig kortsigtet - for at kunne stå over for en pludselig miljømæssig forandring, selv hvis en skadelig mutation tidligere skulle have fundet sted. Men hvis evolution handler om at udvikle helt nye former og strukturer, som fx gør fisk til padder, hvorfor så henvise til en allerede eksisterende egenskab for tilpasning som et eksempel på evolution? Et virkeligt "slående eksempel" på "evolutionær konvergens", ville have været karper, der blev til noget andet end karper. Men i dette tilfælde har nogle blot mistet skæl, og andre har fået dem tilbage, så der, alt i alt, ikke sket nogen reel evolution.
Karpen har helt klart en "evne til tilpasning", men hvor kommer det fra? Undersøgelsens forfattere skrev, at skællene er "under stærk kvantitativ genetik kontrol og sandsynligvis følger et mønster, som bestemmes af flere gener” (1). Denne beskrivelse passer perfekt sammen med skabelsen, og ikke med en evolutionær tilfældighed. Den "genetiske kontrol" må være indbygget i karpers gener fra begyndelsen.
Set ud fra den bibelske skabelse, så har vidst Gud, at fisk ville støde på forskellige udfordringer, når de kom til at stå over for deres guddommelige opgave, nemlig at fylde jordens forskelligartede vandløb. Gud, som har skabt karperne, er stor nok til – i sin visdom - at tilpasse dem til at kunne implementere denne forskel inden for kun et par generationer. Desuden har Bibelens Gud omsorg nok om sine skabninger til rent faktisk at gøre alt dette, idet disse bemærkelsesværdige karpers tilpasning er et svømmende vidnesbyrd om Guds forudviden, formåen, visdom og omsorg.
References
1. Hubert, J. N. et al. 2016. How could fully scaled carps appear in natural waters in Madagascar? Proceedings of the Royal Society B. 283 (1837): 20160945.
*Mr. Thomas is Science Writer at the Institute for Creation Research.
Article posted on September 12, 2016.
