"Lad os skabe mennesker" … (1 Mos 1,26) – siger Gud.
Hvorfor siger han os?
De fleste kristne vil nok umiddelbart tænke på, at:
Ved ham og til ham [Jesus] er alting skabt (Kol 1,16)
Guds Ånd til også til stede ved Skabelsen, så det er absolut en sandsynlig forklaring, men der er også en anden mulighed.
At Gud siger os, kan også tolkes som majestætisk flertal. Det giver også god mening - for på hebraisk kalder Gud sig selv for Elohrim, hvilket er et flertalsord. Det samme ord i ental er Elohra. Men problemet er, at ordet Elohra også blev brugt om afguderne. Så måske bruger Gud majestætisk flertal om sig selv for at fortælle os, at han er den, som er højt hævet over afguderne.
Hvorfor siger Gud "i vort billede" …
Hvad vil det sige at være skabt i Guds billede?
Gud er Ånd – hvordan kan han have et billede? Gud forbyder strengt os mennesker at gøre os et billede af ham. Men der står jo, at vi er skabt i hans billede – så hvad betyder det? Her kommer det hebraiske sprog os igen til hjælp.
Det hebraiske ord for billede er tzelem. Der er et andet ord, som kommer fra den samme ord-rod, og som derfor er beslægtet med tzelem – og det er ordet tzel, som betyder skygge. Hvis vi kæder disse 2 ord sammen – hvilket giver god mening på hebraisk, så betyder det, at vi er skygger af ham – dvs. at vi er ufuldstændige billeder af Gud, og samtidig forstår vi, at hvis ikke Gud selv kastede skyggen, ville der ingen billeder være af ham i denne verden. Guds plan for os mennesker er, at vi skal reflektere ham i en ufuldkommen verden.
Hvorfor siger Gud "så de ligner os".
Hvad vil det sige at ligne Gud?
Ordet lighed – hebraisk: dmut – betyder ensartethed eller fantasi. Og det er da heller ikke nogen hemmelighed, at vi ikke ser den eller det, der kaster en skygge – ved at se på skyggen alene. Her har vi også brug for lidt fantasi.
Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden (1 Mos 1,27-28)
Her fik Adam sit første bud, allerede inden Eva kom ind i billedet: Der skulle selvfølgelig en Eva til, for at mennesker kunne opfylde jorden – men hvordan kom hun ind i billedet?
Hvorfor siger Gud om mennesket, at han skabte ... det, som mand og kvinde skabte han dem?
Klik tilbage og ind på næste punkt for at læse mere... (kommer snart)