I det første århundrede efter Darwinismens opståen satsede videnskaben på at bevise fortidsmenneskets udvikling fra abe til menneske - igennem de fund af fossiler og andre arkæologiske genstande, som man fandt i sine udgravninger (makroevolution). Her søgte man efter ”the missing link” - de mange mellemformer, der måtte findes rundt omkring i verden. Her bekostede man dyre arkæologiske udgravninger og forventede snart at kunne bevise sine påstande.
Men tiden viste, at man ikke var i stand til at fremskaffe faktiske beviser for evolution. Ligeledes var man heller ikke i stand til at bevise, hvordan det hele startede. Men det har ikke fået videnskaben til at ændre standpunkt. Her har man opfundet et nyt begreb - en ny form for beviser, som man kalder for ”evidens”. Og det lyder jo umiddelbart rigtigt, for ”evidens” betyder jo ”bevis”. Man mener nemlig, at man allerede har så mange ”evidens”, at man kan ”antage”, at ”evolutionsteologien” ER bevist. Her benytter man sig bl.a. af mikrobiologi (studie af mikroorganismers biologi, dna, bakterier mv.) som ”evidens” og bevis for mikroevolution.
”Evidens” kan fx være, at man har målt, hvordan fuglenæb på Galapagos er vokset med få millimeter i løbet af 200 år - hvilket, iflg. evolutionisterne, beviser, hvordan fuglenes næb er blevet dannet og udviklet igennem tiden. Men beviser det nu også evolutionsteorien?
Vi ved godt, at dyr igennem avl kan formes til ringere eller bedre avlsdyr - og at dyr kan avles til forskellige racer inden for samme art- det er der ikke noget nyt i - men en hund bliver jo ikke til en kat, og en kat bliver heller ikke til en mus, uanset om en art udvikler større eller mindre næb, end andre indenfor samme art.
Hvis man sammenligner evolutionsteorien med et puslespil, så har evolutionisterne på forhånd bestemt sig for, hvordan motivet på æsken skal se ud, inden man har lagt puslespillet. Herefter går man ud for at lede efter de brikker, som skal fylde puslespillet ud. Her mener videnskaben, at fuglenes næb er en af brikkerne.