Endnu en gang ønsker forskerne at fortælle os, at jorden sandsynligvis kun er en af ud af millioner af andre planeter med liv. ”Vi er ikke noget enestående”, mener mange inden for videnskaben. ”Vi er ikke unikke, men vi bor bare på en mere udviklet planet fra the Big Bang”.
For nylig blev det offentliggjort, at ”Jordlignende planeter, som er dækket af dybe oceaner, kunne indeholde liv. De findes i en tredjedel af de solsystemer, vi kender til uden for vores eget”. (1) Men når man læser afhandlingen, er det åbenlyst, at disse videnskabelige ”nyheder” kun er antagelser og formodninger. Forskerne fortæller os, at disse ukendte og endnu ikke observerede planeter "muligvis kan rumme liv". En forsker fra University of Colorado, Sean Raymond, fortsætter med at sige: "Vi tror nu, at der er en række af ... planeter i andre solsystemer, hvor der muligvis findes liv". (1)
Men hvordan danner forskerne deres hypoteser? Ved observationer? Nej, de fremsætter deres formodninger ud fra computer-simuleringer af forskellige former for solsystemer, og hvordan de dannes. Kreationister sætter spørgsmål ved, om forskerne ved, hvordan disse solsystemer er blevet til - naturligvis fordi computer-simuleringerne tager udgangspunkt i evolutionsteorien.
Den eneste videnskabelige kendsgerning i denne ”nyhed” er, at der er planeter, som kaldes gasplaneter eller "Hot Jupiters". Sådanne planeter - indrømmer videnskaben - er fuldstændig ”ugæstfrie”. Hvad angår de påståede jordlignende planeter, kan videnskaben kun antage og spekulere på, om disse planeter virkelig opfylder de mange betingelser, der skal til for at de kan opretholde liv. I artiklen hedder det: "Disse roterende gasplaneter danner muligvis nye planeter, som er mindre, stenede og mere jordlignende". (1)
Læs mere her: Er jorden den eneste beboelige planet? https://evolutionellerskabelse.dk/jorden-den-eneste-guldlok-zone
Læserne opfordres til at bedømme, om vi skal anse antagelser og formodninger for at være videnskabelige beviser for, at der findes liv ”derude”.
Reference 1. Earthlike Planets May Be Common. Reuters. Posted on SliceofSciFi.com September 8, 2006.