Når de fleste mennesker taler om ordet ”videnskab”, taler de som regel om en bestemt form, nemlig operationel videnskab. Denne videnskab følger den almindelige fremgangsmåde, hvor man observerer, tester og efterprøver de forskellige teorier.
Operationel videnskab har været medvirkende til mange videnskabelige opdagelser fra forskernes side såsom: opdagelser af nye vacciner, konstruering af mere effektive maskiner og meget andet.
Men den operationelle videnskab har dog sine begrænsninger. For eksempel er den operationelle videnskab ikke i stand til at fortælle os, hvordan livet begyndte, hvor jorden kommer fra, eller hvordan knogler fra en dinosaur blev fossileret.
Disse svar er forsøgt udviklet ved hjælp af den historiske videnskab, som besvarer spørgsmål ved hjælp af principper om årsagssammenhænge og sammenligninger, på samme måde som retsmedicinere forsøger at fremskaffe beviser i en straffesag.
Men det er, af åbenlyse årsager, ikke muligt at fremskaffe øjenvidne-beretninger i videnskabens bevisførelse, hvad angår jordens tilblivelse. Derfor bidrager hverken den historiske eller den operationelle videnskab med egentlige beviser for, at evolutionen har fundet sted.
Et eksempel på den operationelle videnskab kan være ”Darwins finker på Galapagos”. Her er noget, som man kan måle og veje. Videnskaben har nemlig målt, at disse finkers næb er blevet et par millimeter længere inden for de sidste ca. 200 år.
Men hvad beviser det? Små ændringer inden for en bestemt art er ikke et bevis for, at én art kan forandre sig til en anden. Heller ikke her kan man bruge den operationelle videnskab til at bevise, at disse finker nogensinde skulle have været andet end finker, med eller uden et par millimeter ekstra på næbbet.
Man kan jo gøre sig mange spekulationer ang. disse finker. Fx kan man forsøge at regne ”baglæns” for at finde frem til, hvor længe disse næb har været om at udvikle sig. Men det er spekulationer - uden bevis for evolutionen.
Mon ikke Darwins finker er underlagt de samme principper, som findes i naturens orden - at de stærkeste dyr har størst overlevelsesevne… således at de fugle, som har det stærkeste og største næb klarer sig bedst i både tørke og kamp... men at lægge mere i det, end hvad beviserne siger, er ikke andet end spekulationer og darwinistisk overtro. Og hvorhenne findes bevisførelsen for dannelse af nye arter?