Iflg. evolutionsteorien har livet udviklet sig fra døde kemiske molekyler til en oprindelig urcelle og derefter til den variation af liv, som vi kan se i dag. De mekanismer, som ifølge evolutionisterne ligger bag udviklingen, er ”mutationer” - og "naturlig udvælgelse" dvs. ”den stærkeste overlever”.
En mutation er en tilfældig forandring i et menneskes, et dyrs eller en plantes celler, som kan videreføres til næste generation.
Evolutionisterne mener, at disse tilfældige forandringer er årsagen til, at mennesker og dyr har udviklet sig igennem tiderne. Fx mener de, at fuglene, i en tidligere form, ikke havde vinger, men at fødderne i løbet af mange generationer udviklede sig til vinger gennem mutationer.
Men det må jo betyde, at mellemformen må have befundet sig på et mellemstadie, hvor hverken fødder og vinger har givet optimale betingelser for at kunne overleve. Dette passer ikke med teorien om ”naturlig udvælgelse”. For hvis et dyr hverken har fødder eller vinger er de ikke de stærkeste.
Desuden er de fleste mutationer er negative og degenererende. Det er kun en forsvindende lille del af mutationerne, som er positive og opbyggende.