Findes der virkelig ingen mellemformer hos dyr? De mest kendte er menneskets såkaldte forfædre - samt ”Archaeopteryx”, urfuglen, som siges at være en overgangsform mellem en dinosaur og en fugl, fordi den i udseende kan virke primitiv og dinosaurlignende.
I 1861 blev det første eksemplar af Archaeopteryx fundet, og i 1877 blev det mest fuldstændige eksemplar fundet. Der blev fundet i alt 8 eksemplarer af denne urfugl, som menes at være 150 millioner år gamle. Archaeopteryx er derfor den tidligst kendte fugl. Denne fugl havde vinger, fjer, tænder, en øglelignende hale og klør på vingerne. Den blev anset for at være et sikkert bevis på overgangen mellem krybdyr og fugle. Derfor blev den kaldt ”den første fugl” eller Darwins ”missing link”.
I år 1851 blev en dinosaur fundet. Den gik under navnet Compsognathus, og fordi den var meget lig Archaeopteryx - dog uden fjer - blev den anset for at være dens forfader. Men denne teori skaber også problemer, idet begge dyrene blev fundet i et jordlag, som repræsenteret samme tidsperiode - og en forfader og efterkommer kan jo umuligt have samme alder.
Der findes 2 teorier om, hvordan evnen til at flyve er opstået. Den ene er fra "træerne og ned – teorien”, hvor fuglenes forfædre skulle være kravlet op i træerne - og ved at hoppe ned udviklede de vinger, hvor de kunne blive længere og længere tid i luften. Denne teori forudsætter bare, at forfædrene var firbenede krybdyr, som var i stand til at klatre op i træerne.
Den anden teori ”fra jorden og op – teorien” går ud på, at fuglenes forfædre (2 benede krybdyr), skulle have løbet efter deres bytte, og at de derved havde udviklet stærke bagben, og at de brugte forlemmerne til at række ud efter byttet, hvorfra vingerne så skulle have udviklet sig.
Her skulle man så mene, at de 4 benede krybdyr ville være det bedste bud på urfuglens forfædre, idet de, i flg. evolutionsteorien, levede længe før urfuglen, mens de 2 benede først levede længe efter urfuglen.
Man har nu taget en relativt ny metode i brug, som klassificerer alle levende væsener efter deres ligheder med hinanden. Denne metode kaldes ”kladistik”, som man bruger til at bestemme, hvem der er forfader til hvem. Ud fra denne analyse regnes de 2 benede dinosaurere for urfuglens forfædre - til trods for, at disse dinosaurere først dukkede op mange år efter urfuglen.
Igen kan vi konstatere en af de mange selvmodsigelser, som findes inden for evolutionsteorien. Først mener man, at krybdyret er forfader til urfuglen - og dermed til alle fuglene, og bagefter finder man ud af, at forfædrene er yngre end deres efterkommere (Evolutionens ikoner, Jonathan Wells).
Sidste udmelding fra videnskaben siger, at dinosaurerne næppe er fuglenes forfædre.
Forskerne er dog stadig uenige. Her mener man nu, at det var de firvingede dinosaurere, der lærte at flyve fra træerne (26 jan. 2010): Læs her
