I starten af 1920’erne fandt Otto Zdansky to tænder. Her mente man, at der var tale om en menneskelignende abe.
Disse tænder blev senere udråbt som ”the missing link”. I 1927 fandt man endnu en tand, som blev ophav til en ny menneske-afart: Sinanthropus – Peking-mennesket.
I 1928 fandt man højre halvdel af underkæben med tre kindtænder og til sidst et næsten fuldstændigt kranie. Men her undlod man at fortælle offentligheden, at man samtidig fandt stenredskaber og tegn på brug af ild.
Det skyldes at brugen af disse ting ikke stemte overens med de teorier, videnskaben havde omkring hjernens størrelse, i forhold til intelligent brug af ild og redskaber. Man mente, dengang, at kun vores nærmeste forfædre (Neandertaleren og Homo Sapiens) var i stand til dette. Igen holdt teorierne ikke vand, især fordi man samtidig fandt kvæstelser på kranierne, som viste, at de havde været jagtbytte. Var de kannibaler, eller var det mennesker, som stod bag dette?
Igen var der uoverensstemmelser, idet beviserne var tvetydige. Men alligevel har evolutionisterne fremstillet Peking-mennesket som et abelignende menneske, der gik på jagt, og som stegte sit bytte over ilden.
