Forskerne meddelte i marts år 2013, at de, efter al sandsynlighed, havde bekræftet eksistensen af partiklen kaldet Higgs Boson (1). I pressen blev flg. sagt om denne partikel: Den hjælper med at løse en af de mest grundlæggende gåder i universet, nemlig hvordan Big Bang kunne skabe noget ud af ingenting for 13,7 milliarder år siden (2).
Men er det virkelig sandt?
Mange mennesker har en tendens til, intuitivt, at tænke på subatomare partikler som bittesmå marmorkugler (3). Men en gren af fysikken, som kaldes kvantefelt-teorien, ser partiklerne som værende krusninger i store mængder - kaldet felter. Mange mennesker kender måske til begrebet felt fra fysiktimerne i skolen. Her er magnetfeltet omkring en stangmagnet et velkendt eksempel: Metalgenstande, som er placeret i nærheden af magneten, sætter sig langs det magnetiske felt og gør det muligt at synliggøre det felt, der omgiver magneten. Der er et felt i forbindelse med Higgs-partiklen kaldet Higgs-feltet. Dette felt er en smule anderledes end de fleste andre felter. Ja, det er et bestemt felt – kaldet et skalarfelt.
Standardmodellen er en teori, der beskriver forholdet mellem elementarpartikler og tre af de fundamentale naturkræfter, men ikke tyngdekraften. Indtil denne seneste opdagelse var eksistensen af alle de andre partikler i Standardmodellen blevet bekræftet. Bekræftelsen af Higgs Bosons eksistens er således en stor ting for fysikerne.
Men hvorfor hævder videnskaben, at Higgs Boson er med til at forklare, hvordan the Big Bang angiveligt skabte universet? Årsagen er at finde i det, der hedder inflations-teorien.
Tidligere versioner af Big Bang-teorien var behæftet med alvorlige problemer. For at løse disse særlige problemer har videnskaben forestillet sig noget, de kalder inflationen - en hypotetisk, kortlivet voldsom vækst lige efter det formodede Big Bang, hvor universet tiltog enormt i størrelse. Oprindeligt mente de, at inflationen (en slags oppumpning) stoppede meget hurtigt efter the Big Bang.
Men senere konkluderede de imidlertid, at inflationen aldrig stopper helt. De mente, at forskellige områder i rummet afslutter oppumpningen på forskellige tidspunkter. Dette ville skabe uendeligt mange boble-universer, eller universer i universet. Dette ville betyde, at vores univers kun er ét univers i et stort multi-univers. I flg. denne nyere opfattelse var inflationen den gnist, der forårsagede sprængningen (the Big Bang) i vores univers. I flg. denne teori var inflationen, i en vis forstand, årsagen til the Big Bang (4).
Men hvad har det med Higgs Boson at gøre? Inflations -idenskaben mener, at det var inflationen, der forårsagede the Big Bang, og at inflationen var forårsaget af et skalarfelt. Som tidligere nævnt er Higgs-feltet et skalarfelt. Derfor er opdagelsen af Higgs Boson angiveligt med at forklare, hvordan the Big Bang skulle have skabt universet.
Men der er et meget stort problem med denne påstand. Mange - hvis ikke de fleste - Big Bang-forskere - tror ikke, at Higgs-feltet forårsagede the Big Bang! De tror snarere, at the Big Bang var forårsaget af et andet hypotetisk skalarfelt, hvis eksistens endnu ikke er blevet bekræftet. At Higgs-feltet ikke er det område, der forårsagede det påståede Big Bang er blevet anerkendt selv af de mest urokkelige ”Big Bang-troende”, herunder fysiker og ”Big Bang-evangelist", Lawrence Krauss og førende inflations-forsker, Paul Steinhardt (5,6,7).
Retfærdigvis skal det siges, at de fleste fysikere ikke kommer med disse overdrevne påstande om Higgs Boson. Faktisk synes nogle at være pinligt berørte over partiklens respektløse øgenavn "Gud partiklen" (8). Men pga. nogle artikler i pressen, samt nogle yderst forvirrende (hvis ikke ligefrem vildledende) erklæringer fra fysiker og forfatter Michio Kaku (9,10) har mange mennesker fået det fejlagtige indtryk, at det var Higgs Boson, der forårsagede the Big Bang, og at the Big Bang absolut er bevist. Ja, sekulære fysikere håber på, at en bedre forståelse af Higgs Bosons skalarfelt vil hjælpe dem til at forstå, hvordan et andet (men stadig ukendt) skalarfelt "sprængte" universet. Men der er langt fra disse håbløse teorier til at sige, at opdagelsen af Higgs er ”et opgør med kristendommen”!
Selvom bekræftelsen af eksistensen af Higgs-partiklen er en videnskabelig sejr for Standardmodellen, som forskerne selv har sat op - beviser det, på ingen måde, the Big Bang, som stadig er fyldt med enorme teoretiske vanskeligheder.
References
- Landau, E. Scientists more certain that particle is Higgs boson. CNN. Posted online March 16, 2013.
- Heilprin, J. Higgs Boson Discovery Confirmed After Physicists Review Large Hadron Collider Data at CERN. The Huffington Post. Posted online March 14, 2013.
- Hebert, J. 2012. The Higgs Boson and the Big Bang. Acts & Facts. 41 (9): 11-13.
- Guth, A. Did the Universe Have a Beginning? Eternal Inflation: Introduction Cosmic Questions Smithsonian Institution Debate. Couterbalance. Accessed March 18, 2013.
- Steinhardt, P. 2011. The Inflation Debate. Scientific American. 304 (4): 36-43.
- Krauss, L. What is the Higgs boson and why does it matter? NewScientist. Posted online December 13, 2011.
- Falk, D. Canadian physicist Robert Orr on the Big Bang breakthrough. The Globe and Mail. Posted online July 6, 2012.
- Moskowitz, C. What should 'God Particle' Be Renamed? Physicists Weigh In. LiveScience. Posted online December 14, 2011.
- Kaku, M. The Spark That Caused the Big Bang. The Wall Street Journal. Posted online July 5, 2012.
- What is a Higgs Boson? – Physicist Michio Kaku responds. YouTube video, 2:47, CNN. Posted online July 4, 2012.
* Dr. Hebert is Research Associate at the Institute for Creation Research and received his Ph.D. in Physics from the University of Texas at Dallas.