Videnskabens spekulationer går ud på, at jorden har samlet sig til sin nuværende tilstand over en perioden på mere end fire milliarder år, men dette efterlader et meget stort problem: Solen ville være så svag, at jorden ville være frossen. Astronomer har længe ment, at metangas var løsningen på dette dilemma, kaldet "den svage sols paradoks". En nyere undersøgelse har imidlertid vist, at der er to nye grunde til, at vi helt kan afvise metangassen som en løsning, hvilket efterlader dette paradoks større end nogensinde før.
I en pressemeddelelse skriver University of California Riverside (UCR): "For mindst en milliard år siden - i en fjern fortid, burde planeten jorden være frosset til, men det var den ikke" (1). Livsformer, der efterlod fossiler, som var tilpasset de forskellige "tidsaldre" viser tydeligt, at jorden ikke var frosset, men var perfekt egnet til liv, allerede fra tidspunktet for de første aflejringer.
En metan-pakket atmosfære kunne måske have givet drivhuseffekt nok til at isolere planeten, så at livet kunne overleve denne lange kuldeperiode? Men i tidsskriftet "Proceedings of the National Academy of Sciences" har tre forskere, som er tilknyttet NASA Astrobiology Institute, afsløret en central nøgle, som årtiers metan-forskning tilsyneladende har overset (2). Deres nye og mere realistiske model af det biogeokemiske kredsløb i et af jordens tidligste oceaner viste store mængder af metan-ødelæggende sulfat.
Hovedforfatter til undersøgelsen og UCR-kandidatstuderende Stephanie Olson fortalte UCR Today: "Man kan ikke udvinde nævneværdige mængder af metan fra havet, når der først er sulfat tilstede" (1).
Uden ilt ville jorden ikke have nogen ozon til at skærme for selv en svag UV-stråling fra solen. Det er en kendsgerning, at UV-stråling smadrer metan molekyler og skader DNA. Eftersom der engang har været liv i de fossiler, som vi har fundet, så ved vi også, med sikkerhed, at der har været ilt til stede dengang.
Det betyder, at oxidationer må have fundet sted. På landjorden ville disse kemiske reaktioner have gjort jern til rust og pyrit til sulfat. Erosionen (når havet æder af kysterne) ville have transporteret masser af sulfat til havene, hvor selv en lille anelse af det ville være nok til at ødelægge metanen. Og utilstrækkeligt metan i havene betyder for lidt metan i atmosfæren til at varme noget som helst op.
UCR skrev, at denne undersøgelse viste, at i løbet af den milliard år, de arbejdede med, ville sulfat i havet - i flg. deres beregninger - havde begrænset den atmosfæriske metan til kun 1 til 10 milliontedele – hvilket kun er en meget lille brøkdel af de 300 dele per million, som er forudsat af nogle tidligere beregninger. 1
Mindst 300 dele metan pr. million dele af andre gasser kunne måske have ”reddet” en gammel jord fra ”den svage sols paradoks”. Men 10 milliontedele er sørgeligt lidt og så godt som ingenting. Derfor viste denne analyse endnu en grund til at afvise tanken om, at metan kunne have reddet den tidlige jord fra at fryse til.
Det var angiveligt det encellede liv i havet, der dengang producerede metan. Men i vore dages oceaner, udvinder små celler energi langt mere effektivt fra sulfat end fra metan (3). Fortidens encellede liv ville have foretrukket sulfat og produceret for lidt metan.
Kom metanen jorden til undsætning? Nej – ikke i flg. den nyere sekulære videnskab.
Gennem årene har forskere beskrevet en række scenarier for at løse ”den svage sols paradoks”, men intet af dette har været tilfredsstillende. I en undersøgelse fra 2012 forestillede man sig eksistensen af en tidligere solvind, der blæste omkring 1.000 gange hurtigere end, hvad vi har observeret i dag – hvilket skulle have været nok til at varme jorden op (4). Men det scenarie ville blot erstatte ”den svage sols paradoks” med et andet, men lige så uløseligt spørgsmål.
Hvad fik solen til at bryde vinden med den helt rigtige kraft, og med den helt rigtige varighed til at holde jorden på den helt rigtige temperatur på netop det helt rigtige tidspunkt til at livet kunne overleve?
Den faste vedholdenhed ang. ”den svage sols paradoks” afslører et grundlæggende fejltrin. Man fremkommer med ekstremt usandsynlige eller umulige jord-baserede eller sol-centrerede scenarier for at godtgøre for en milliard år af Jordens historie - men hvorfor ikke sætte spørgsmålstegn ved en milliard år? En for nyligt skabt jord er ikke forbundet med et sådant paradoks.
References
- Nealon, S. Methane Muted: How Did Early Earth Stay Warm? UCR Today. Posted on ucrtoday.ucr.edu September 26, 2016, accessed October 8, 2016.
- Olson, S., C. T. Reinhard, and T. W. Lyons. 2016. Limited role for methane in the mid-Proterozoic Greenhouse. Proceedings of the National Academy of Sciences. 113 (41): 11447-11452.
- Deppenmeier, U. 2002. The unique biochemistry of methanogenesis. Progress in Nucleic Acid Research and Molecular Biology. 71: 223-283.
- Schirber, M. "Baby Fat" on the Young Sun? Astrobiology Magazine News. Posted on astrobio.net February 13, 2012, accessed October 11, 2016.
*Mr. Thomas is Science Writer at the Institute for Creation Research.
Article posted on October 24, 2016.
