Videnskabens spekulationer går ud på, at jorden har samlet sig til sin nuværende tilstand over mere end fire milliarder år, men dette efterlader et meget stort problem: Solen ville være så svag, at jorden ville være frossen. Det kaldes "den svage sols paradoks".
Tidligere teorier gik ud på, at metan i atmosfæren kunne have skabt en drivhuseffekt, der holdt jorden varm.
I en pressemeddelelse skriver University of California Riverside (UCR): For mindst en milliard år siden – i en fjern fortid burde planeten jorden være frosset til, men det var den ikke. Livsformer, der efterlod fossiler, som var tilpasset de forskellige tidsaldre, viser tydeligt, at jorden ikke var frossen, men var perfekt egnet til liv.
En metan-pakket atmosfære kunne måske have givet drivhuseffekt nok til at isolere planeten, så livet kunne overleve denne lange kuldeperiode. Men tre forskere, som er tilknyttet NASA Astrobiology Institute, har afsløret, at jordens tidligste oceaner indeholdt store mængder metan-ødelæggende sulfat, hvilket gør denne teori usandsynlig. Videnskaben har ikke fundet nogen anden tilfredsstillende forklaring på, hvordan jorden blev holdt varm nok til at understøtte liv i så tidlig en periode.
Vi ved, at erosionen (når havet æder af kysterne) ville have transporteret masser af sulfat til havene, hvor selv en lille anelse ville være nok til at ødelægge metanen. Utilstrækkeligt metan i havene betyder for lidt metan i atmosfæren til at varme noget som helst op.
Kom metanen jorden til undsætning? Nej – ikke ifølge den nyere sekulære videnskab.
Gennem årene har forskere beskrevet en række scenarier for at løse "den svage sols paradoks", men ingen af disse har været tilfredsstillende.
I en undersøgelse fra 2012 forestillede man sig eksistensen af en tidligere solvind, der blæste omkring 1.000 gange hurtigere end det, vi observerer i dag, hvilket skulle have været nok til at varme jorden op. Men dette scenarie ville blot erstatte "den svage sols paradoks" med et andet, men lige så uløseligt spørgsmål:
Hvad fik solen til at bryde vinden med den helt rigtige kraft og den helt rigtige varighed til at holde jorden på den rette temperatur på netop det tidspunkt, hvor livet kunne overleve?
Videnskaben fremkommer med ekstremt usandsynlige eller umulige scenarier for at forklare en milliard år af jordens historie – men hvorfor ikke sætte spørgsmålstegn om jorden virkelig er så gammel? En nyere skabt jord er ikke forbundet med et sådant paradoks.
