Kulstof-14-datering bruges til at bestemme alderen på organisk materiale som træ og knogler. Det bygger på, at radioaktive stoffer nedbrydes over tid. Der findes tre typer kulstof i atmosfæren: Kulstof-14 er radioaktivt og nedbrydes med en halveringstid på 5730 år, mens kulstof-12 og 13 ikke nedbrydes.
Kulstof-14 findes kun i meget små mængder i atmosfæren – cirka 1-1,5 atom for hver tusinde milliarder kulstofatomer. Kulstof-14 dannes, når kosmisk stråling rammer atmosfæren. Det reagerer med ilt og danner kuldioxid (CO2, også kendt som drivhusgasser), som planterne optager, og på den måde kommer kulstof-14 ind i fødekæden.
Når en organisme dør, stopper den med at optage CO2. Fra det tidspunkt begynder kulstof-14 i organismen langsomt at aftage. Efter 5730 år er mængden kulstof-14 halveret, og efteryderligere 5730 år er mængden igen halveret. Til sidst er der så lidt tilbage, at det ikke længere kan måles.
Forskere måler, hvor meget kulstof-14 der er tilbage, og sammenligner det med mængden af kulstof-12, som ikke nedbrydes. Fordi kulstof-14 findes i så ganske små mængder, regner forskerene med, at kan metoden kun bruges til at datere materialer, der er op til 50.000-60.000 år gamle.
Men hvor præcis er kulstof-14-datering?
