Kulstof-14-datering bruges til at bestemme alderen på organisk materiale, som har været dødt i op til ca. 50.000 år. Når organismer lever, optager de kulstof-14 fra atmosfæren. I dødt materiale begynder kulstof-14 at nedbrydes, og ved at måle mængden af kulstof-14 i forhold til andre kulstof-isotoper i en død organisme, kan forskere beregne, hvor længe det er siden, denne døde.
Metoden bygger dog på flere antagelser, som kan påvirke resultaterne. Forskerne antager at:
1. Kulstof-14 er henfaldet med (stort set) den samme hastighed gennem hele Jordens historie.
2. Intet kulstof-14 eller kulstof-12 blev lagt til eller taget fra artefaktet, da det blev begravet.
3. Kulstof / isotop-forholdet i artefaktet stemte overens med forholdet i resten af verden, på det tidspunkt det stammer fra.
4. Kulstof / isotop-forholdet i den gamle atmosfære var det samme, som det er i dag.
Disse 4 punkter er kun antagelser, og resultatet af kulstof-14 beregningerne er ikke mere nøjagtige end disse antagelser er. Hvis det er sandt, at Syndfloden fandt sted for ca. 4.500 år siden (som Biblen fortæller os) har den påvirket den fjerde antagelse. I så fald giver kulstof-14 dateringer et misvisende billede, hvad angår meget gamle artefakter. Man forudsætter altså, at Syndfloden aldrig fandt sted, og herefter bruger de disse forkerte resultater til at "bevise", at Biblens tidsangivelse ikke er troværdig, og at der aldrig var en Syndflod. Det er, hvad man kalder en cirkelslutning, hvor det, man forsøger at bevise, bliver brugt som et bevis i sig selv.
Hvis en kulstof-14 datering strider mod Bibelens tidsberegning, er det altså ikke en et bevis imod Biblen, men en antagelse, som ikke tager højde for, hvad Biblen fortæller os. Derfor modbeviser kulstof-14 dateringer ikke Biblens tidsangivelse.
