To nye rapporter beskriver fire menneskelige gener kaldet SRGAP2A, SRGAP2B, SRGAP2C, og SRGAP2D, og som er placeret i tre helt separate områder på kromosom nummer 1(1). De synes at spille en vigtig rolle i hjernens udvikling. (2) Måske er den mest slående opdagelse, at tre af de fire gener (SRGAP2B, SRGAP2C, og SRGAP2D) er helt unikke for mennesker og ikke findes hos nogen andre pattedyrarter - ikke engang hos aber.
Hvert af disse gener har visse ligheder, og alligevel er de alle klart enestående i deres samlede struktur og funktion. Evolutionister hævder, at en oprindelig version af genet SRGAP2 er arvet fra en abelignende forfader, som på en eller anden måde blev kopieret og flyttet til et helt andet område af kromosom1, og derefter er det ændret til at have nye funktioner. Dette fandt angiveligt sted flere gange i en fjern fortid, efter at mennesker havde udviklet sig fra en tænkt forfader, som også siges at have været forfader til chimpanserne.
Men denne teori er forbundet med store problemer. For det første er SRGAP2 - generne, når de sammenlignes med hinanden, hver for sig enestående i deres proteinkodning og struktur. De ligner slet ikke kopier af hinanden. Bevisbyrden ligger hos den evolutionære videnskab, som skal forklare, hvordan et formodet forfadergen blev duplikeret og splejset så præcist ind forskellige steder på kromosomet og omkodet til nye funktioner - alt sammen uden at forstyrre den dengang-eksisterende abehjerne, og alt sammen ved utilsigtede mutationer.
Det andet problem har at gøre med den nøjagtige placering af B, C og D versionerne af SRGAP2. De er placeret centromeren, som er en specialiseret del af kromosomet - ofte nær centrum, som er vigtig for mange cellekerne-processer, herunder celledeling og kromatin-funktionerne. (3) Disse regioner nær centromeren er utroligt stabile og ”mutation-frie”. Der er intet fortilfælde for, at kopierede gener selv er i stand til at springe ind i disse super-stabile områder og heller ikke for, at de efterfølgende kan reorganisere sig selv.
Det faktum, at de tre nyopdagede gener er helt unikke for mennesker, og at de ikke findes i nogen andre kendte pattedyrarter, har været dygtigt tilsløret i evolutionære floskler. Dette er tydeligvis endnu en stor genetisk opdagelse, der afkræfter den menneskelige evolution og viser, at vi er skabt unikt "i Guds billede", som første Mosebog lærer os.
Referencer:
Dennis, M.Y. et al. 2012. Evolution of Human-Specific Neural SRGAP2 Genes by Incomplete Segmental Duplication. Cell. 149: 912-922.
Charrier, C. et al. 2012. Inhibition of SRGAP2 Function by Its Human-Specific Paralogs Induces Neoteny During Spine Maturation. Cell. 149: 923-935.
Thomas, B. Genomes Have Remarkable 3-D Organization. Creation Science Updates. Posted on icr.org November 15, 2010, accessed May 15, 2012
