Nyere påstande om en overgangs art kaldet ”Homo Naledi” har bragt den antropologiske verden i oprør (1-3). National Geographic har brugt denne nyere opdagelse som denne måneds forsidehistorie, og NOVA har for nyligt lavet en speciel udsendelse for at fremvise dette fund for verden (3). Den nye fossile "art" siges at være en menneskelignende forfader, der ”pænt” udfylder hullet mellem Australopithecus og vores egen slægt Homo (1,3). Fundet passer tilsyneladende den ind i den menneskelige evolutions historie, som har været anerkendt siden det 19. århundrede, men hvad er disse knogler egentlig?
Tre vigtige spørgsmål må besvares, før vi kan nå frem til en konklusion:
For det første: Er den hævdede hominin en nyopdaget overgangsart mellem menneske og abe?
For det andet: Hvad er den faktiske alder på disse fossiler?
Og endelig: Hvordan kom disse fossiler dybt inde i hulen?
Alle disse spørgsmål har betydning for det kristne samfund, uanset hvilken side af problemet man vælger at anskue det fra. Den fossile opdagelse blev gjort i Rising Star grottesystemet i Sydafrika, nær Johannesburg, i 2013, i en fjerntliggende del af hulen kaldet Dinaledi Chamber. For at nå frem dette kammer, blev forskerne nødt til at bevæge sig igennem to smalle passager, hvoraf den ene var mindre end 10 inches [25,4 cm] høj (3). Disse huler er udviklet i en del af Malmani Subgroup, en dolomit (kalkstens lignende) hule, som sandsynligvis er aflejret der pga. syndfloden.
Verdslige forskere daterer grottesystemet i klipperne som en udvikling under Pliocæn – Pleistocæn*, mens andre forskere ”tildeler” op til 3 millioner år (2). Men skabelses forskere mener, at disse huler er et resultat vand, som trak sig tilbage under eller lige efter syndfloden. Dette daterer hulerne til at være kun nogle få tusinde år gamle.
Omkring 1.550 spredte hominine knogler, som hævdedes at repræsentere mindst 15 personer, blev fundet i det lerrige sediment i bunden af hulen. Denne fossile samling omfattede spædbørn, unge, voksne og ældre. De sekulære forskere hævdede, at alle disse fragmenter stammer fra en enkelt ny art, Homo Naledi (1). Det er også interessant, at hulen også var blevet undersøgt af en tidligere forskergruppe, som omarrangerede nogle af knoglerne i hulen (2).
Men hvad er Homo Naledi? Berger, den ledende forsker og hans kolleger hævdede, at knoglerne alle passede ind i én ny overgangs- eller mosaik art (1).
En formodet overgangsordningsart må have udviklet sig delvist, og den må derfor vise nogle mellemfunktioner, som passer til de to arter, hvor denne overgangsart antages at danne ”bro”. Der findes slet ingen fossile beviser for en ubestridt overgangsart mellem nogle skabninger overhovedet.
En formodet mosaikart har funktioner, der ligner ubeslægtede arter, men som alle, på en eller anden måde, er integrererede. Homo Naledis fødder, ben og hænder var næsten menneskelige, og alligevel var bækken og skuldre mere som Australopithecus (en uddød abe). Steve Churchill fra Duke University sagde til National Geographic: "Hvis du fandt din egen fod, ville du så tro, at nogle buskmænd var døde” (3). Berger og hans hold hævdede selv at identificere kvinder og mænd, baseret på forskelle i knoglernes størrelse.
Kraniestykkerne, som blev fundet, så ikke ud til at passe til kæberne. På trods af hvad der fremvises, blev der ikke fundet noget kranium, som var sammenhængende med en kæbe. I stedet fandt de "bittesmå hjerner, som hang sammen organer, som ikke var små", hvilket paleoanthropologist, Fred Grine, bemærkede (3).
Hele denne usædvanlige blanding af knogler i forskellige størrelser viser en blanding af abelignende og menneskelignende træk, men knoglerne matcher ikke hinanden. De formodede hanner og hunner kan være kommet fra forskellige arter. Kunne disse palæontologer have frembragt en ny art ved at sammensætte dele, som ikke hører sammen? Har de brugt deres fantasi og deres forudfattede forventninger til at sætte delene sammen? Hvis det er tilfældet, ville det ikke være den første gang (4).
Men hvad der imidlertid gjorde denne opdagelse helt usædvanlig, var det forholdsvis løse og ikke hærdede sediment, hvor knoglerne blev fundet. Alle knogler blev fundet i de øverste 20 cm [8 tommer] af grottens sedimentlag (2). I en nyere geologisk rapport stod der: "Hominin, som er forblevet i området, vil, som regel, være indkapslet i Lithified clastic sedimenter [= fossile klipperester cementeret sammen] i huler, der lå i stromatolit -rigt [=fossile alge måtter] dolomit af Malmani subgroup" (2).
Med andre ord var de fleste af disse fossiler indkapslet i hærdet sediment. Dette gælder også Lee Bergers opdagelse af Australopithecus Sediba [Sydaber] kun 10 miles [ca. 16 km] derfra. Denne abelignende fossil blev, af sekulære videnskabsfolk, dateret til at være mellem 2 og 3,5 millioner år gammel.
At disse Naledi fossiler blev fundet i løs, ikke hærdet sediment, åbner muligheden for, at disse fossiler kan være af nyere dato, i forhold til de fleste andre fund. Dette åbner op for muligheden, at disse andre fund stammer fra istiden før Syndfloden, og at Homo Naledi kun er omkring 4.000 år gammel!
*Pliocæn, geologisk epoke alder ca. 5-2,6 mio. år før nu.
Pleistocæn, geologisk betegnelse, der strækker sig fra 2,6 mio. år til ca. 11.500 år før nu.
References
1. Berger, L. R. et al. Homo naledi, a new species of the genus Homo from the Dinaledi Chamber, South Africa. eLife. Posted on elifesciences.org September 10, 2015, accessed October 1, 2015.
2. Dirks, P. H. G. M. et al. Geological and taphonomic context for the hominin species Homo naledi from the Dinaledi Chamber, South Africa. eLife. Posted on elifesciences.org September 10, 2015, accessed October 1, 2015.
3. Shreeve, J. This Face Changes the Human Story. But How? National Geographic News. Posted on news.nationalgeographic.com September 10, 2015, accessed October 15, 2015.
4. Harcourt-Smith, W. E. H. et al. The foot of Homo naledi. Nature Communications. Posted on nature.com October 6, 2015, accessed October 8, 2015.
5. Kivell, T. L. et al. The hand of Homo naledi. Nature Communications. Posted on nature.com October 6, 2015, accessed October 8, 2015.
6. Lubenow, M. 1992. Bones of Contention. Grand Rapids, MI: Baker Books.
7. Gish, D. 1975. Man...Apes...Australopithecines...Each Uniquely Different. Acts & Facts. 4 (9).
8. Although secular science interprets these bones as two million years old, they were likely deposited late in the Flood year, making them about 4,500 years old.
Dr. Clarey is Research Associate at the Institute for Creation Research and received his Ph.D. in geology from Western Michigan University.
Cite this article: Tim Clarey, Ph.D. 2015. Homo naledi: New Claims of a Missing Link. Acts & Facts. 44 (12).