Stort tillykke til New Horizons teamet for deres bemærkelsesværdige resultat med opsendingen af et rumfartøj til Pluto. Missionen var en stor succes, og vi har glæde af billeder i høj opløsning - af en ”aldrig – tidligere - set overflade ” på denne lille fjerne planet. Disse billeder er betagende, og de er allerede begyndt at udfordre den sekulære tænkning.1970'erne og 80'erne var en spændende tid for astronomi - entusiaster. Vi er blevet præsenteret for de første detaljerede billeder af de ydre planeter i vort solsystem. Tidligere havde vi kun slørede og relativt små billeder af disse gigantiske planeter, der var fanget af teleskoper fra jorden. Alt dette ændrede sig med Pioneer 10, Pioneer 11, Voyager 1 og Voyager 2. For første gang i historien har mennesker bygget rumfartøjer, der kan rejse til andre planeter, tage billeder i høj opløsning og sende disse tilbage til Jorden. I1989 havde alle de kendte planeter - alle undtagen Pluto - haft besøg af ubemandede rumsonder, som havde taget billeder.
Pluto blev opdaget i 1930 af Clyde Tombaugh. Den så ud som en lille plet med et utal af stjerner i baggrunden, som kun kunne skelnes fra hinanden i kraft af deres position. Pluto er kun 2370 km i diameter – svarende til omkring to tredjedele af størrelsen på Jordens måne (1). Ved en gennemsnitlig afstand på 5,8 milliarder km fra solen, kan områder i Plutos overflade ikke klarlægges gennem, selv de største, teleskoper på jorden. De er kun lige akkurat synlige gennem Hubble Space Teleskopet. Den eneste måde at få mere at vide om Pluto er at tage dertil. Derfor blev New Horizons missionen sat i gang.
Dette New Horizons rumfartøj er virkelig en forbløffende præstation. Det er en relativt lille sonde på størrelse med et flygel, som indeholder syv videnskabelige instrumenter (2). Dette rumfartøj blev opsendt den 19. januar 2006, og det bevægede sig med en hastighed på over 48.000 km i timen. Det tog ni år at nå frem til Pluto. New Horizons blev bygget til at optage data ved høj hastighed og derefter at overføre de lagrede data til jorden ved en betydeligt lavere hastighed. Så selv om rumfartøjet kun var i nærheden Pluto i et par timer, tager det billederne og andre data flere måneder at nå frem til jorden.
Vi kan allerede se, at Pluto er en verden af stor mangfoldighed. Den er rødlig i farven og har en uventet topografi (overflade), herunder et stort hjerteformet område, som New Horizons holdet har kaldt Tombaugh Regio til ære for Plutos opdager. Pluto har bjerge, der, i størrelse, er sammenlignelige til Rocky Mountains i det vestlige USA. Imidlertid menes Plutos bjerge primært at bestå af vand-is, som, pga. planetens kolde temperatur, er hård som sten. Tombaugh Regio er en stor slette og udviser et celledelt mønster. Et lignende terræn findes ikke på nogen anden planet i vores solsystem.
En af opdagelserne er, at Pluto har langt færre nedslagskratere end forventet (3). Dette er en alvorlig udfordring for den almindelige tænkning, fordi enhver overflade i vores solsystem, der er milliarder af år gammel, burde have været udsat for uendeligt mange påvirkninger. Fraværet af megen kraterdannelse viser os, at Plutos overflade er forholdsvis ny. Dette kommer ikke som nogen overraskelse for de kristne.
Der er en omfattende dokumentation for en nyere geologisk aktivitet på Pluto, som har udslettet nogle tidligere kratere. Dette skaber et yderligere problem for de evolutions-troende.
Pluto er langt fra solen, og samtidig er det en lille planet. Derfor er det svært at forestille sig, hvordan den skulle kunne opretholde varmen i milliarder af år. Radioaktive elementer som uran genererer varme - men det er tunge grundstoffer. På grund af Plutos forventede lavere massefylde må denne planet primært bestå af lettere grundstoffer.
Opvarmning af tidevandet siges normalt at være forklaringen på, hvordan et lille solsystem i det ydre rum kan generere en planets indre varme. Men Pluto har ikke tidevand i væsentlige mængder, fordi vandet er fastholdt i en samtidig rotation med Plutos største måne, Charon. Dvs., at både Pluto og Charon hele tiden vender den samme side mod hinanden, fordi de kredser om et fælles tyngdepunkt. Selvfølgelig kan Pluto, set ud fra et bibelsk perspektiv, have en indre varme, fordi den kun har bestået i 6000 år, og derfor ikke har haft tilstrækkelig tid til at miste den. De kristne er heller ikke overraskede over at finde beviser på geologisk aktivitet på Pluto (4).
New Horizons har givet os nogle fantastiske billeder, i høj opløsning, af Plutos største måne, Charon. Disse billeder indeholder ligeledes bevis for geologisk aktivitet. Charon har kløfter, klipper og meget få kratere. Den side af denne lille måne, der vender mod Pluto, har en enorm kæde af klipper og dale, der, i diameter, næsten er på størrelse Charon selv. Charon har også en mørk region på sin nordpol - en unik funktion i solsystemet.
Charon er svær at forklare ud fra et verdsligt synspunkt. Det er halvdelen af diameteren, og en tiendedel af Plutos masse. En så stor måne, set i forhold til Plutos beskedne størrelse, opretholdt så tæt på Pluto, er i strid med de evolutionære modeller. Derfor holder de fleste astronomer sig til hypotesen om en enorm indvirkning på Pluto, idet den afgav stykker, af sig selv, som kredsede omkring, smeltede sammen og dannede Charon. I flg. denne teori, skulle Plutos engang hurtige rotation, have fået den til at fortættes til en sammenpresset planet eller fladtrykt kugle, som derefter frøs til is. Rotationen skulle derefter være blevet gradvist langsommere, indtil denne planets tidevand blev fastlåst pga. Charon. Men dette stemmer ikke overens med New Horizons holdets opdagelser, for de opdagede, at Pluto er helt kuglerund (5).
Vi venter med stor spænding på flere opdagelser fra Pluto, i takt med at der ankommer flere data, og vi forventer at se endnu flere eksempler på Herrens kreativitet.
References
1) How Big Is Pluto? New Horizons Settles Decades-Long Debate. News Center. Posted on jhuapl.edu on July 13, 2015, accessed August 3, 2015.
2) New Horizons, NASA's Mission to Pluto: Mission, Spacecraft, Payload. Posted on jhuapl.edu, accessed August 3, 2015.
3) Feltman, R. Pluto's surface surprisingly full of mountains and lacking craters. The Washington Post. Posted on washingtonpost.com July 15, 2015, accessed August 3, 2015.
4) Hebert, J. 2015. New Horizons, Pluto, and the Age of the Solar System. Creation Science Update. Posted on icr.org July 14, 2015, accessed August 3, 2015.
5) New Horizons, NASA's Mission to Pluto: Media Briefing July 24, 2015. Posted on jhuapl.edu on July 24, 2015, accessed August 3, 2015.
* Dr. Lisle is Director of Research at the Institute for Creation Research and received his Ph.D. in astrophysics from the University of Colorado.
Indsæt indholdIndsæt indhold SortérSortér
