Jo mere vi lærer om Enceladus (en af Saturns måner), des yngre ser den ud. Eller sagt på en anden måde: Jo mere vores rumsonder opdager om denne fascinerende lille måne, der har hjemme i Saturns spinkle E- ring, jo mere udfordrende bliver det at forklare oprindelsen af denne. En ny opdagelse er blevet tilføjet til listen over Enceladus’ funktioner, som ser ud til at være af relativt nyere dato.
Den mest forbløffende opdagelse ved denne Saturns sjette største måne er, uden tvivl, dens gejsere af vanddamp og iskrystaller. Rumfartøjet Cassini passerede Enceladus flere gange i 2005 og fangede nogle fantastiske billeder af disse kontinuerlige strømme. Disse gejsere strømmede ud gennem tolv revner, også kaldet tigerstriber. Fra denne månes sydpol blev disse gejsere sendt i snesevis af mil ud i rummet (1).
Hvis Enceladus blev placeret på jorden, ville den spænde over et område svarende til bredden af Arizona. Derfor indeholder den simpelthen ikke materiale nok til at kunne afgive disse strømme af vanddampe og iskrystaller i 4500 millioner år - det er simpelthen fysisk umuligt. I en NASA artikel, skrevet i år 2008 om dette emne, stod der: "Hvad der forårsager disse gejsere, og hvad der styrer dem er et mysterium" (2).
Men i år 2014 kom Cassini endnu tættere på Enceladus. Videnskaben opdagede, at der ikke kun var tolv gejsere. Enceladus har hundrede og en af slagsen. Forskere sluttede ud fra disse gejsere, at vanddampen og isen kommer fra varmt vand, som findes under månens frosne overflade. Ikke alene bliver Enceladus' strømme ved med at skubbe vandigt materiale ud, men det indre tryk frigives også hele tiden. Det er derfor klart, at denne måne ikke kan have frigivet disse strømme i milliarder af år (3). Den form for matematik går simpelthen ikke op.
I mellemtiden målte Cassini Enceladus’ varmeafgivelse, hvilket blev offentliggjort i 2011. Efter milliarder af år burde den have mistet al sin varme. Alligevel fandt forskerne, at den udsender mere end ti gange den varme, som først antaget (4). Enceladus mister altså vand, vandtryk og varme. Og der er ingen god forklaring, som passer disse observationer, sammenholdt med de milliarder af år, som er nødvendige for evolutionen.
Ny forskning, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature, godtgør, at disse gejsere, som hovedsagligt består af vand og is, også indeholder silica (5). Silica er en forkortelse for siliciumdioxid - et stof som findes, i rigelige mængder, i vores solsystem. Forskerne fandt, at den størrelse silica partikler, som findes i Enceladus’ strømme, også findes i visse hydrotermiske aftræk på Jorden.
Natures' forfatterne har gennemgået de betingelser, hvorunder denne silica sandsynligvis er opstået. NASA Jet Propulsion Laboratory News forsøger sig med flg. forklaring for dannelsen af silica: "… når et svagt basisk og salt vand, der er super-mættet med silica gennemgår et stort fald i temperaturen..." (6). Men hvor kommer al den silica fra, som strømmer ud i rummet fra denne månens indre hav?
Nye målinger viser også, at gejserne fra denne månes sydpol indeholder metan. Kunne Enceladus også har afgivet dette metan i milliarder af år?
Forskere udgav i Geophysical Research Letters en undersøgelse om betingelserne for, at iskrystallerne kunne optage metan. De fandt, at denne måne meget vel kunne opfylde disse betingelser (7). Deres beregninger viser, at denne proces er så virkningsfuld, at metanen hurtigt vil være opbrugt. Så, ifølge NASA, behøver forskerne stadig at forklare den store mængde af metan, som stadig strømmer ud (6).
De antog, at varmt, strømmende vand optog metan fra månens indre til gejserne. Men selv en metankilde på størrelse med denne måne kan ikke løbe for evigt.
En forklaring på hvordan al denne metan, silica, varme, vand og vandtryk fortsat strømmer ud fra Enceladus er simpelthen, at Gud skabte Enceladus for kun nogle få tusinde år siden. Den har højst sandsynligt ikke været ved Saturns E-ring længe nok til at have mistet alle sine oprindelige forsyninger. En forholdsvis ny skabelse løser dermed alle de mysterier omkring Enceladus’ bemærkelsesværdigt ungdommelige træk, i modsætning til de formodede milliarder af år, som evolutionen kræver.
References
1. Coppedge, D. 2006. Enceladus: A Cold, Youthful Moon. Acts & Facts. 35 (11).
2. Enceladus Jets—Are They Wet or Just Wild? Cassini Equinox Mission News. Posted on saturn.jpl.nasa.gov November 26, 2008, accessed March 12, 2015.
3. Thomas, B. Solar System Geysers—Each a Fountain of Youth. Creation Science Update. Posted on icr.org August 8, 2014, ac-cessed March 12, 2015.
4. Heat of Saturn Moon Far Surpasses Long-age Expectations. Creation Science Update. Posted on icr.org March 21, 2011, ac-cessed March 12, 2015.
5. Hsu, H-W. et al. 2015. Ongoing hydrothermal activities within Enceladus. Nature. 519 (7542): 207-210.
6. Spacecraft Data Suggest Saturn Moon's Ocean May Harbor Hydrothermal Activity. NASA JPL news. Posted on jpl.nasa.gov March 11, 2015, accessed March 11, 2015.
7. Bouquet, A., et al. Possible Evidence for a Methane Source in Enceladus' Ocean. Geophysical Research Letters. 42 (5): 1334-1339.
*Mr. Thomas is Science Writer at the Institute for Creation Research.
Article posted on April 9, 2015.
