Jo mere vi lærer om Enceladus (en af Saturns måner), des yngre ser den ud. Eller sagt på en anden måde: Jo mere vores rumsonder opdager om denne fascinerende lille måne, jo mere udfordrende bliver det at forklare oprindelsen af denne. Det skaber udfordringer for forskernes forståelse af dens alder og oprindelse.
Enceladus er kendt for sine gejsere, der skyder vanddamp og iskrystaller ud fra revner på månens sydpol. Rumfartøjet Cassini opdagede disse i 2005, og forskerne har svært ved at forklare, hvordan månen kan have frigivet så meget vand og varme i milliarder af år – den er simpelthen ikke stor nok til det.
Senere opdagede forskere, at der er mange flere gejsere, end de først troede, og at de også indeholder silica (et stof, som vi også ser i områder med varmt vand på Jorden) og metan. Men mængden af metan og silica, der kommer ud, er så stor, at forskerne mener, det ikke kan have varet i milliarder af år uden at løbe tør.
Nogle forskere mener, at Enceladus måske kun er få tusinde år gammel, fordi det bedre kan forklare, hvorfor månen stadig er så aktiv og ikke har mistet al sin varme og sine materialer over en længere tid.
