”THE ROYAL TYRRELL MUSEUM” har fremstillet en fiktiv tegning, som skal forestille den første elefant, som man mener, den så ud… og som iflg. museet engang har været på størrelse med en gris. På skiltet med information står der:
"De første elefanter levede for omkring 40 millioner år siden. De havde ikke stødtænder eller snabel. De var på størrelse med grise og boede i de sumpe, som nu kaldes Afrika. ... Da elefanterne udviklede sig til større og større dyr, blev deres hoveder tungere og højere hævet over jorden. De udviklede lange næser, eller snabler, så de stadig kunne nå deres mad".
Tænk at de vil offentliggøre den slags nonsens på et museum i verdensklasse – uden at blinke… og tænk, at de samtidig har den frækhed at håne de kristnes tro på Bibelen og kalde den for ”blind tro”!
Skiltene med de formodede "missing links" på Royal Tyrrell museet, (f.eks. fra dinosaur til fugl) undlader fuldstændigt at komme med videnskabelig dokumentation for, at evolutionen har fundet sted. Alt ”antages”, og intet er bevist.
Charles Darwin beskrev ingen skabende mekanismer, der kunne redegøre for en sådan fantastisk "evolution", hvor en bestemt art ændrer sig og bliver til en helt ny art.
"Naturlig udvælgelse" er selektiv og ikke nyskabende, og kan ikke tilføres nye genetiske informationer.
En elefantsnabel eller en højtflyvende fugls vinger er fantastiske komplekse organer, som nødvendigvis må være programmeret på det genetiske plan i DNA'en i skabningens levende celler, som er mere komplekst indrettet end en moderne storby.
Darwin skrev som bekendt bogen "Arternes oprindelse ”. Den er groft misvisende, fordi bogen kun beskæftiger sig med dyr inden for samme art (såsom forskellige duearter), og ikke hvordan arterne blev til.