Da Uri-Miller forsøget kunne ikke forklare livets oprindelse, og hvordan proteinerne er blevet til, begyndte man at overveje, om DNA kunne være livets første molekylære byggesten. Men i dag ved vi, at det heller ikke holder.
DNA er et kemisk stof. Forskerne er enige om, at det ikke kan være det første liv på jorden, idet DNA har brug for en hel serie af komplekse proteiner for at kunne reproducere sig selv. Proteiner er centrale byggesten i alle levende organismer. De fungerer som byggesten for muskler, blod m.m. og findes i alle levende celler, hvor de lagrer og viderebringer genetisk information. Eftersom DNA har brug for proteiner kan DNA heller ikke være opstået i ur-atmosfæren. Derfor undersøgte man, om RNA kunne have været det første liv.
RNA er tæt beslægtet med DNA og kan i visse tilfælde dannes ved mangel på DNA, men der er ingen, som har sandsynliggjort, at RNA kunne være dannet i den atmosfære, som man mener, den var på den tidlige jord. Og hvis RNA virkelig blev dannet, er der ingen, som har sandsynliggjort, at det kunne have overlevet.
Men uanset vor lære om DNA så ved vi i dag, at Urey–Miller forsøget ikke holder med virkeligheden, og derfor er tidligere nævnte skolebog jo kun bygget som et skrøbeligt korthus. For hvis man fjerner det nederste kort i korthuset - som jo netop er Urey–Miller forsøget, og som siges at vise, hvordan livet opstod - ja så falder hele korthuset sammen. Eller sagt med andre ord: Uden liv, ingen evolution!
KILDE: Evolutionens Ikoner - Videnskab eller myte? (Jonathan Wells) side 32 - 35
