I 1960 nåede geokemiker Heinrich Holland og geofysiker Philip Abelson uafhængigt af hinanden frem til, at jordens ur-atmosfære bestod af luftarter frigivet fra jordens egne vulkaner. Den havde i flg. dem bestået af vanddamp, kuldioxid, nitrogen og bitte små mængder brint. Hvis den oprindelige atmosfære hovedsageligt bestod af vanddamp, må atmosfæren have indeholdt en vis mængde ilt. Solens stråler ville have bevirket en spaltning af vanddampen i brint og ilt - hvorved ur-atmosfæren ikke længere ville kunne betegnes som ilt-fri. Dertil kommer, at brinten, fordi den er meget let, ville være forsvundet ud i rummet.
Om forsøget var realistisk, blev stadig diskuteret blandt forskere helt frem til slutningen af 80’erne. De, som mente, at dette forsøg beviste, hvordan livet var opstået, mente at det måtte være sådan, for "hvordan skulle livet ellers være opstået"?
Her har man benyttet sig af en såkaldt ”cirkelslutning”, hvor man lader det, der skal bevises, bruges som bevisførelse. Det betyder at resultatet bliver forkert, fordi udgangspunkter er forkert.
Urey – Miller forsøget er ikke realistisk:
De fleste forskere er i dag enige om, at hvis Urey–Miller forsøget skal gennemføres med en realistisk efterligning af jordens tidligste atmosfære, så virker det ikke. Faktum er, at der er lang vej fra Urey-Millers aminosyrer til en levedygtig organisme.
Eftersom den enkleste form for liv består af 124 proteiner, ville et enkelt spontant opstået protein langtfra være tilstrækkeligt til at godtgøre livets opståen. Derfor udgør Urey-Miller forsøget et stort matematisk problem: Proteiner er opbygget af aminosyrer. Aminosyrer findes i 2 varianter, de højre-drejede og de venstre-drejede. Ved Urey–Miller forsøget blev der frembragt lige mange af hver.
Et enkelt protein består i gennemsnit af 410 venstre-drejede aminosyrer. Hvis et egnet protein skulle opstå spontant, skulle 410 venstre-drejede aminosyrer finde sammen i samme protein, og de højre-drejede måtte slet ikke være repræsenteret.
Sandsynligheden for dette skulle ske er som 1:1 efterfulgt af 123 nuller, hvilket må regnes for komplet urealistisk. Men skulle det helt usandsynlige alligevel ske, at et enkelt protein opstod, så ville der stadig mangle de 123 andre proteiner, eftersom der skal 124 proteiner til for at kunne udgøre en levende organisme.
KILDE: Evolutionens Ikoner - Videnskab eller myte? (Jonathan Wells) side 30
Læs også næste punkt ...
