DNA er biokemi. Det er genetisk information, som indeholdes i cellerne, og ligesom alle andre cellebestanddele nedbrydes DNA, hvis det ikke vedligeholdes af cellerne. Nu er forskerne blevet klogere på, hvor hurtigt DNA nedbrydes, efter at en celle er død.
En gruppe forskere har for nyligt afsluttet en grundig undersøgelse af 158 gamle ben-knogler, der stammer fra de uddøde kæmpe fugle kaldet Moa, som engang levede på New Zealands South Island. Ved hjælp af kulstof 14-datering og undersøgelser af DNA, påviste forskerne en hurtig nedbrydning af DNA – en hastighed, som hidtil har været ukendt. Men deres resultater stemmer ikke overens med forventninger fra profane forskere, som har fundet mange eksempler på intakt DNA, som antages at være millioner af år gamle.
Moa-knogle forskerne offentliggjorde i ”Proceedings of the Royal Society B” den opdagelse, at efter kun 10.000 år ville DNA-strengene i knoglen være så nedbrudte, at DNA sekvenserne ikke længere ville være intakte (1). De fandt, at deres resultater for DNA-nedbrydning stemte overens med et bestemt nedbrydningsmønster. Nedbrydningen blev målt til en halveringstid af DNA på 521 år (2). Efter endnu 521 år ville DNA endnu engang være halveret. Hvad der så ville være tilbage efter de første 2x521 år, ville igen være halveret efter yderligere 521 år - og så videre, indtil der ingenting ville være tilbage.
Modstridende resultater har skabt forvirring i tidligere forsøg på at måle DNA’s nedbrydningstid, hvilket sandsynligvis har været forårsaget af forskelle i miljøet, nærliggende kemi, mængden af vand, og andre faktorer, som uundgåeligt fremskynder en kemisk DNA nedbrydning.
Dette projekt gav ikke så forskelligartede resultater. Der blev fokuseret på Moaknogler, som blev udsat for en konstant temperatur og konstante betingelser i forbindelse med nedgravning, samtidig med at er der blevet analyseret mange af disse knogler.
Nogle forskere har fremholdt en DNA-nedbrydningstid, der slet ikke dækker millioner af år, mens andre forskere har præsenteret DNA fra fossiler, der antages at være millioner af år gamle. Begge dele kan ikke være rigtigt.
En kommentator på ”Nature News” sagde om denne nyopdagede DNA-nedbrydningstid:
"Det er nonsens. Der har været snesevis af rapporter om DNA, hvis oprindelse ligger langt mere end flere gange 521 år tilbage i tiden".
Dette blev fremlagt sammen med citater fra rapporter om meget gammelt DNA (3)
Kan DNA fra fossiler, som antages at være millioner af år gammelt - selvom det ikke er bevist - retfærdiggøre at kalde denne analyse af 158 ben-knogler for "nonsens" - eller hvis analysen af de 158 ben-knogler stiller spørgsmålstegn ved den allerede fastsatte alder på gamle DNA-prøver? Verdslige videnskabsmænd har, i årtier, diskuteret dette omstridte spørgsmål om proteins og DNAs nedbrydningstid. Det gælder også de proteiner, der findes i fossiler, herunder dinosaur knogler.
Men opgiver man ”millioner-of-år dogmet” til fordel for en ung verden, så løser det hele problemet. Gammelt DNA er i fossiler, og DNA’s halveringstid er kort, hvilket giver god mening, hvis fossiler kun er tusinder – og ikke millioner af år gamle.
References
Allentoft, M. E. et al. The half-life of DNA in bone: measuring decay kinetics in 158 dated fossils. Proceedings of the Royal Society B.Published online before print, October 10, 2012.
Specifically, this is their determined half-life for a 242 base-pair segment of mitochondrial DNA called the control region. The researchers calibrated this result using time in years from carbon dating the fossils bones. Although carbon dating is unreliable in older samples, it often provides reasonable age information for objects within the relatively recent time range of these moa bones. See Aardsma, G. A. 1989. Myths Regarding Radiocarbon Dating. Acts & Facts. 18 (3).
Kaplan, M. DNA has a 521-year half-life. Nature News. Posted on nature.com October 10, 2012, accessed October 12, 2012.
* Mr. Thomas is Science Writer at the Institute for Creation Research. Article posted on October 24, 2012.
