I slutningen af 1960'erne skrev forskeren Ronald Lockley:
"Hvordan finder dyr vej over et landskab, som tilsyneladende er uden noget at gå efter - gennem skove uden stier, over tomme ørkener, over og under have uden karakteristiske træk?... Og selvfølgelig sker det uden nogen form synligt kompas, sekstant, kronometer eller kort...” (1).
Faktisk har det længe været kendt, at næsten alle slags skabninger, fra bakterier (2) til ræve (3) har en eller anden form for et indre magnetisk kompas. Professor og biolog ved Universitet i Lund (Sverige), Eric Warrant, har foretaget navigationsforskning på gråbrune bogong-møl (Agrotis infusa) i Australien (4). Derudover er der for nylig også foretaget anden forskning vedrørende møl-navigation på ”death's-head hawkmoth” (dødningehoved-møl) (5).
Professor Warrant opdagede, at de gråbrune bogong-møl flyver mere end 1.000 kilometer - fra sletterne i det østlige Australien til hulerne i de sydøstlige australske alper for at undslippe den trykkende sommer. Der går de i dvaletilstand indtil efteråret, hvor de flyver tilbage for at parre sig, lægge æg og dø. Forskerne mente, at de små møl muligvis brugte jordens magnetfelt som navigations-hjælper. Derfor lavede holdet et eksperiment, hvor de migrerende bogong-møl blev ”indespærret” i en slags udendørs flysimulator. På denne måde kunne forskerne bekræfte, at disse møl tydeligvis brugte jordens magnetfelt til at navigere efter (4).
Men der var – og er – flere spørgsmål at afklare, hvis vi skal forstå dette unikke navigations-mysterium: I dag er det kendt, at insekter, fugle, skildpadder og fisk kan navigere ved hjælp af jordens magnetfelt, men de specifikke mekanismer, der aktiverer denne sjette sans, er stadig et mysterium - og hvem ved - måske er der også andre signaler dyrene opfanger, som vi ikke ved noget om endnu (4).
Mens forskningen fortsatte, var der overraskelser for forskerholdet. De fandt, at møllene helt klart også bruger stjernerne som navigations-hjælp. Warrant har udtalt, at evnen til at bruge himmelsignaler til at navigere i en bestemt kompasretning tidligere kun fandtes hos mennesker og hos visse arter af natlige trækfugle.
Møllene besidder også denne evne, til trods for, at de har et langt mindre hoved. Møllene ser ud til at kunne ”rejse” i deres nedarvede trækretning under en stjerneklar nattehimmel, selvom vi ”fjerner” jordens magnetfelt, sagde Warrant. Hvis du ser dette lille insekt med en hjerne på størrelse med en tiendedel af et riskorn og øjne, der er mindre end et knappenålshoved, så er det virkelig vildt, at de kan dette (4).
Ja, det er utrolig overraskende. Evolutionen (dvs. tilfældigheder, tid og naturlige processer) er ikke i stand til at forklare denne fantastiske evne, som er lagret i en lille del af en, i forvejen, ganske lille insekthjerne.
Der findes beviser for, at både fugle og møl bruger et komplekst protein i deres øjne (kaldet kryptokromer) til at fornemme magnetiske felter. Disse kryptokromer har ikke har udviklet sig, for de har altid været der. De er fuldt ud funktionelle i planter og dyr, som fx bogong-møl. Men i flg. evolutionen er der ingenting, som altid har været der. Derfor ser forskerne kryptokromerne som er en del af en udvikling, som stadig skaber nye funktioner i forskellige skabninger (7). Derfor prøver de at forklare kryptokromerne med konvergent evolution (6),
Forskerne er kommet frem til, at en god forklaring på bogong-møllenes evne til at opfange signalerne og finde vej er kryptokrom-4a, også kendt som Cry4a.
Dette fantastiske kryptokrom er bevis på, at møl og trækfugle kan fornemme eller muligvis se de magnetiske felter. Dette kryptokrom ser ud til at være årsagen til, mange dyr kan opfange jordens magnetiske signaler, og dermed finde vej, har professor og kemiker ved University of Oxford (Storbritannien) Peter Hore udtalt (4).
Gud har helt sikkert givet dyreriget den bemærkelsesværdige evne til langdistance-navigation på flere niveauer. Det er en evne, som forskere af livet begynder at forstå bare lidt af. Men Skabelseforskere ser denne evne som resultatet af et formål, en plan og en vel-tilrettelagt skabelse. De giver æren – ikke til skabningen - men til selve Skaberen, vores almægtige Gud, som skabte alting godt (8).
References:
1. Lockley, R. 1967. Animal Navigation. Pan Books. 9.
2. Thomas, B. Bacterial Compasses Point to Creation. Creation Science Update. Posted on ICR.org August 13, 2009, accessed October 6, 2023.
3. Thomas, B. Do Foxes Have Magnetic Senses? Creation Science Update. Posted on ICR.org January 24, 2014, accessed October 6, 2023.
4. Willmer, G. Stars and inner compass guide moths and birds, say researchers. Phys.org. Posted on phys.org October 3, 2023, accessed October 6, 2023.
5. Leffer, L. Researchers Stalked Death’s-Head Hawkmoths in a Plane to Learn Their Navigation Secrets. Gizmodo. Posted on gizmodo.com August 11, 2022, accessed October 6, 2023.
6. Guliuzza, R. Major Evolutionary Blunders: Convergent Evolution Is a Seductive Intellectual Swindle. Acts & Facts. 46 (3).
7. Cashmore, A. et al. Cryptochromes: blue light receptors for plants and animals. Science. 284 (5415), 760-765. 8. Romans 1:25
