Evolutionsforskere har for nyligt offentliggjort en ny spektakulær dinosaur opdagelse. De gav den øgenavnet Muddragon (Mudderdragen), fordi det ser ud til, at den døde begravet i mudder. Junchang Lü og medforfatterne beskriver den nye oviraptorid dinosaur i tidsskriftet Scientific Reports (1).
Dette er den sjette oviraptor-lignende dinosaur, som er udgravet fra Ganzhou området i Jiangxi-provinsen i det sydøstlige Kina. Det kinesiske navn for denne stakkels skabning er Tongtianlong limosus eller "mudret drage på vej til himlen" pga. dens usædvanlige kropsholdning.
T. limosus blev fundet næsten komplet, med udstrakte arme og med hovedet oprejst (1). Selvom denne blev fundet af en landmand og bygningsarbejdere, var den stadig delvist indkapslet i mudder, da palæontologer undersøgte den. Desværre har den nogle skader fra dynamit, som var blevet anvendt i udgravningen.
"Denne nye dinosaur er en af de smukkeste, men sørgeligste fossiler jeg nogensinde har set", siger en af medforfatterne, Stephen Brusette (2).
På trods manglende beviser, hævder artiklen i Scientific Reports også, at oviraptorid dinosauren T. limosus, havde fjer. Selv moderne kunstnere gengiver disse dinosaurer dækket med fjer (1,2). Men hvorfor insisterer palæontologerne på, at oviraptorider havde fjer?
Videnskabs skribent for ICR, Brian Thomas, forklarer: "I 2007 hævdede forskere at have identificeret ”fjer-fastgørelsespunkter” på en Velociraptor fossil (3). Siden da har sekulære forskere forudsat ”fastgørelsespunkter” på andre lignende dinosaurer (4).
Brian Thomas fortsætter: Men hvad hvis den første identifikation af VelociRaptors ”fastgørelsespunkter” var forkert? De bittesmå ujævnheder på knoglen kan anvendes til andet end blot fastgørelse af fjer. De markerer nogle gange fastgørelsespunkter for bindevæv (4).
Hverken Oviraptoriderne eller den nyopdagede T. limosus er nogensinde blevet fundet med reelle beviser for fjer. Videnskaben har udledt ”fjer-teorien” fra tilstedeværelsen af tvetydige fastgørelsespunkter - fundet på en helt anden dinosaurart.
Dinosaurer viser ingen tegn på en udvikling til fugle. Hverken faconen på en dinosaurhjerne eller dinosaurens knoglestruktur tyder på dette (5). Dinosaurer og fugle blev skabt hver for sig af Gud i skabelsesugen. Der findes ingen uimodsagte overgangsformer mellem dinosaurer og fugle overhovedet.
Og sidst men ikke mindst: Hvorfor er videnskabsfolk så begejstrede for den mudrede begravelse og T. limosus’ usædvanlige kropsholdning? Deres eneste forklaring på denne begravelse er, at denne dinosaur må have siddet fast i mudderet, hvor den kæmpede og døde med hovedet oprejst. Lü og medforfatterne forklarer i deres artikel, at "det er vanskeligt at tolke, hvilke biologiske og / eller *taphonomy processer, der har forårsaget denne mærkelige kropsholdning" (1).
(*studiet af rester af organismer, når de dør, især studiet af fossilstadiet).
Det ville være bedre at indrømme, at denne stilling er umulig for et dyr, der kæmper i mudder. Hvordan kunne en seks-fods dinosaur sidde fast i mudderet i første omgang? Og hvordan kunne dens hals og hoved forblive oprejst, efter at den døde?
En begravelse under en global oversvømmelse giver den bedste forklaring på denne dinosaur og dens usædvanlige kropsholdning. Det er svært for videnskaben at forklare denne opdagelse, og alligevel er det nemt at forestille sig en lille dinosaur blive indkapslet i mudder, som flød under syndfloden. Denne dinosaur blev slået ned af den kraftige strøm, men hævede sit hoved, fordi den forsøgte at trække vejret endnu engang, før den blev kvalt i mudderet. I dette scenario er det nemt at se, hvordan en dinosaurs hoved er blevet bevaret i en oprejst den position, som mudderet havde indhyllet dyret i, og som blev bevaret, fordi den gispede efter vejret.
Syndfloden byder stadig på den bedste forklaring på de fossiler, vi finder rundt om i verden. En hurtig begravelse i vandigt sediment er stort set den eneste måde at danne et fossil på. Guds ord forklarer, at dinosaurer og fugle blev skabt som hver sin art, som fuldt færdige dinosaurer og fuldt færdige fugle. Denne dinosaurs sidste åndedrag giver et bevis på troværdigheden af Første Mosebog.
References
1. Lü, J., et al. 2016. A Late Cretaceous diversification of Asian oviraptorid dinosaurs: evidence from a new species preserved in an unusual posture. Scientific Reports. 6 (35780): 1-11.
2. Strauss, M. 2016. “Mud Dragon” Dinosaur Unearthed—By Dynamite. National Geographic News. Posted on nationalgeographic.com November 10, 2016, accessed November 15, 2016.
3. Turner, A. H., P. J. Makovicky, and M. A. Norell. 2007. Feather Quill Knobs in the Dinosaur Velociraptor. Science. 317 (5845): 1721.
4. Thomas, B. 2015. Do ‘Quill Knobs’ Show Dino-to-Bird Evolution? Creation Science Update. Posted on ICR.org December 3, 2015, accessed November 16, 2016.
5. Clarey, T. L. 2015. Dinosaurs: Marvels of God’s Design. Green Forest, AR: Master Books, 125-126. Available at store.ICR.org.
*Dr. Clarey is Research Associate at the Institute for Creation Research.