Den traditionelle evolutionsteori siger, at organismer udvikler sig ved tilfældige mutationer. Disse mutationer tilvejebringer, på en eller anden måde, en ny genetisk information, der fører til nye træk, som kan vælges og videreføres af omgivelserne.
Dette er ikke kun en spekulativ teori, men den mangler emperisk (erfaringsmæssig) støtte. For gavnlige mutationer er yderst sjældne. Nu viser en ny undersøgelse, at mutationer, der almindeligvis opstår under celledeling, ikke kun er degenererende, men i høj grad også er forbundet med cancer.
Meget af vævet i kroppen kan regenerere sig selv eller genopbygge andre celletyper, fx kan blodceller produceres fra knoglemarv. Denne proces opnås gennem stamceller.
Forskere har tidligere dokumenteret, at livstids-risikoen for kræft blandt 25 forskellige vævstyper er stærkt forbundet med det samlede antal gange, hvor stamcellerne i det pågældende væv har delt sig for at danne nye celler (2).
Derudover er det også en kendt sag, at der forekommer i gennemsnit tre mutationer hver gang en celle deler sig (3). Disse mutationer opstår i form af kopieringsfejl under DNA replikationsprocessen.
I den overordnede evolutionsteori vil DNA-kopieringsfejl på en eller anden måde føre til nye mutationer i kim-stamceller, der producerer sæd og æg, så disse mutationer bliver arvelige. Men fører sådanne DNA kopieringsfejl ind imellem til gavnlige mutationer, eller er der overhovedet grund til en sådan "optimisme"? Mens denne nye undersøgelse ikke vurderer bakterie-stamceller, tager den et tæt kig på stamcelle-deling generelt, og sandsynligheden for, at noget sådant kan ske peger bestemt ikke på evolutionen.
Dataene i dette nye studie viser en stærk sammenhæng mellem kræftrisiko og normal stamcelledeling i vævsprøver fra mennesker - fra otte forskellige lande over hele kloden. Den stærke sammenhæng blev påvist - uanset det miljø, hvor menneskene levede. DNA-replikations-mutationernes fremtrædende rolle i forhold til cancer blev påvist ved anvendelsen af cancer-genoms DNA-sekventering og epidemiologiske data. Resultaterne viste, at DNA kopieringsfejl er ansvarlig for to tredjedele af mutationerne i forbindelse med kræftsygdomme hos mennesker!
Disse data viser ikke blot, at det er umuligt at udpege mutationer som en ”evolutionsmotor”, men de viser også, at det menneskelige genom er degenererende. Det udvikler sig ikke og forbedrer sig ikke over tid. Genetiker Dr. John Sanford fra Cornell University demonstrerede denne proces af genetisk entropi (eller uorden) gennem en række studier (4).
Mennesker og al anden biologisk skabning udvikler sig ikke gradvist gennem bedre genom. Faktisk er de observerede mutations-frekvenser, vi har set i forskellige væsener, i overensstemmelse med den bibelske model og tidsramme (4,5). Fakta om videnskab, som vi nu dokumenterer i genomet med moderne teknologi, understøtter i den grad Bibelen og ikke de fejlagtige spekulationer om menneskehedens oprindelse gennem mutationer.
References
1. Tomasetti, C., L. Li, and B. Vogelstein. 2017. Stem cell divisions, somatic mutations, cancer etiology, and cancer prevention. Science. 355 (6331): 1330–1334.
2. Tomasetti, C., and B. Vogelstein. 2015. Variation in cancer risk among tissues can be explained by the number of stem cell divisions. Science. 347 (6217): 78-81.
3. Tomasetti, C., B. Vogelstein, and G. Parmigiani. 2013. Half or more of the somatic mutations in cancers of self-renewing tissues originate prior to tumor initiation. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 110 (6): 1999–2004.
4. Tomkins, J. P. 2014. Genetic Entropy Points to a Young Creation. Acts & Facts. 43 (11): 16.
5. Tomkins, J. P. 2015. Genetic Clocks Verify Recent Creation. Acts & Facts. 44 (12): 9-11.
*Dr. Tomkins is Director of Life Sciences at the Institute for Creation Research and earned his Ph.D. in genetics from Clemson University.
Article posted on April 10, 2017.
